Grenen og træet

En af de ting, som jeg har gået og spekuleret på siden nytåret er, at vi kristne i stor stil går og venter på jøderne konverterer over til kristendommen. Indtil dette sker har mange en lidt distanceret forhold og holdning til jøderne. Jo, Bibelen siger vi skal bede for Israel og Jerusalems fred, fint nok, men ligefrem til at begynde at dykke ned i og undersøge jødedommen, de hebræiske skrifter mv. er et alt for voldsomt skridt for mange. Argumenter som: "Bibelen er hævet over nationen Israel og over jøderne som folk" er et af dem jeg har hørt.

Det vil komme som et chok for mange kristne, at Jesus faktisk var jøde og ikke gik under navnet Jesus, men Yeshua eller Yehoshua. Yeshua var rabbiner, som betyder lærer.

Drengebørn skulle på Yeshuas tid lære 1. Mosebog uden ad inden 6-års alderen. Når de nåede 12 år skulle de kunne hele Torahen (1.-5. Mosebog) udenad. Her blev de afhørt af de skriftslærde, og de skulle stille spørgsmål til disse, gerne vanskelige spørgsmål, for at vise de ikke blot havde lært udenad, men også forstod hvad de havde lært.
De dygtigste blev taget i rabbinerskole, hvor de studerede Torahen (loven) og Tawnak (profeterne), samt historierne mv. Klarede man ikke dette måtte man vende tilbage til sit fædrende fag.
I en alder af ca. 30 år var man udlært rabbi. Som rabbi skulle man gå ud og finde sig nogle disciple, som man kunne oplære i skrifterne.

Yeshua fulgte altså ned til mindste detalje traditionen for jødiske drengebørn.

En ting, som jeg er blevet undervist i gennem hele mit liv er, at loven ikke er gældende mere. Kristne ser bort fra loven, bortset fra de 10 bud. Men er dette nu også korrekt?

Mathæus 5 v.18-19:
"Sandelig siger jeg jer: Før himmel og jord forgår, skal ikke det mindste bogstav eller en eneste tøddel forgå af loven, før alt er sket. Den, der bryder blot ét af de mindste bud og lærer mennesker at gøre det samme, skal kaldes den mindste i Himmeriget. Men den, der holder det og lærer andre at gøre det, skal kaldes stor i Himmeriget."

Kristne har glemt, at vi er en gren, som ikke hører til på træet, men som er blevet indpodet ved troen. Vi er ikke stammen; det er jøderne - Guds udvalgte folk. De kristnes opførsel overfor jøderne er hovmodig. Vi er nødt til at ydmyge os og bede om tilgivelse. Ikke blot til Gud, men også til jøderne som folk.

1. Korintherbrev 13 v.9:
"For vi erkender stykkevis, og vi profeterer stykkevis"

1. Mosebog 48 v.10:
"Israels øjne var svækkede af alderdom, så han ikke kunne se."

Ifølge messianske lærere hænger disse to vers sammen. Vort syn er begrænset. Jødernes syn er begrænset og de ser ikke Yeshua som den han er: Ha'Massiac (Messias). Kristnes syn er begrænset, og de ser ikke Yeshua som den han er: Jøden Yeshua.

Den side, som først ydmyger sig, vil være den side som får hele billedet at se.

Nytårshilsen 2015

Året 2015 er netop begyndt, og det betyder ofte, at man gør status. Status over hvad som er sket i det forgangne år, men også hvad man forventer sig at det kommende år.

Mens vi står på dørtærkslen af et nyt år, befinder vi os samtidig ca. 3 måneder inde i et nyt år ifølge en anden kalender; den jødiske kalender. Og hvorfor er dét så vigtigt? Jo, det er vigtigt fordi, at det er dén kalender Gud bruger, og som Bibelens profetiske budskaber er bundet sammen med. Så uden kendskab til denne kalender, forstår vi ikke at tyde tiderne vi lever i.
Jeg vil ikke gå nærmere ind i den jødiske kalender her, men blot gøre opmærksom på du kan læse om denne på et tidligere indlæg her på bloggen.

Den 24. september e.v.t. begyndte et nyt år i den jødiske kalender. Et såkaldt Shemitah-år. Shemitah-år er hvert 7. år og blev grundlagt af Gud allerede i 1. Mosebog. Jøderne skulle dyrke jorden i seks år. Det syvende år måtte de ikke arbejde. Al gæld skulle slettes og alt lånt skulle afleveres tilbage. Dette var et år, hvor samfundsøkonomien blev nul-stillet. Når jøderne overholdt denne praksis velsignede Gud deres afgrøder, så de gav for tre års høst i det sjette år. På den måde behøvede de slet ikke at arbejde i det syvende år. Men når denne forordning ikke blev overholdt, blev den i stedet til en forbandelse og dom over nationen i Shemitah-året.

Hvad har det så af betydning for os? Jo, Shemitah rammer ikke kun jøderne, men alle nationer som har kendt Gud, men som har vendt sig bort fra Ham. Vendt sig bort i den forstand, at man ikke længere følger Hans Ord som nation. I stedet gør man de ting, som ikke er af hans vilje.
Hvad er det så for ting, som vi gør der ikke er af Hans vilje? Skilsmisser (endda er det næsten blevet "mode" blandt kristne også at blive skilt), aborter, accept af homoseksuelle ægteskaber, pornografi, ikke at holde helligdagen hellig........

Gud giver altid advarsler inden en dom. Advarslerne tjener til formål at fange vores opmærksomhed, så vi kan angre og omvende os fra vor færd og atter komme på ret vej med Gud. Når vi "overhører" advarslerne og stadig fortsætter, så kommer dommen. Præcist ligesom når vi opdrager børn, og gentagne gange beder dem stoppe med at slå hinanden i hovedet med en kæp. Til sidst kommer mor eller far og sender ungerne på værelset, eller anden form for straf for ikke at høre efter hvad som blev sagt.

Hvilke advarsler har der så været i Shemitah-år?

1987: Black Monday. Det største krak hidtil i historien.

1994: Børskrak

2001: 9/11 + børskrak. Børsen sluttede den 11. september på 9605 point (9, 6+0+5 = 11). Børsen i New York holdt lukket i 1 uge. Da den genåbnede 1 uge senere, startede den igen på 9605 point, og faldt 777 point på Elul 29, den dag i den Bibelske kalender, hvor Gud siger at al økonomi skal brydes ned.

2008: Finansøkonomisk krise. Børsen sluttede på 9605 point. Der gik et chok gennem børshandlerne i New York. De genkendte tallet.

I begyndelsen af hvert Shemitah-år har der været et eller et par markante fald i børsen. Disse er skygger af det som skal komme. I Shemitah-årets begyndelse den 24. september 2014 faldt børsen med over 300 point i den første måned. Dette er altså næsten 50% af hele faldet i Shemitah-året i 2008. Kina har overtaget USAs 1. plads som verdens største økonomi.

Hvad "ser" jeg komme i 2015?

Først har vi en solformørkelse den 20. marts. Denne markerer præcist halvvejs gennem Shemitah-året, ligesom Elul 29 markeres af en solformørkelse den 13. september 2015. Solformørkelser er i traditionel jødisk kontekst også en advarsel om dom over hedningerne. Hedninger er alle ikke-jøder.

Dommen vil have med det økonomiske at gøre. Verden er allerede begyndt sin vej ud i en ny og større finansøkonomisk krise, men ser det bare ikke klart endnu. Politikerne tror de stadig kan nå at rette skuden op, men det er "Titanic" der er på vej mod dybet...

Dommen kan muligvis også have at gøre med den stigende islamisering. Ikke blot i Mellemøsten, men hele Vestens knæfald og forherligelse af muslimerne, og på samme tid foragt for jøder og kristne, vil komme til at ramme Vesten som en boomerang i nakken. Jeg tror vi vil komme til at opleve et boom i terrorist-aktioner. Både udøvet af individer, men også af små fraktioner med radikaliserede synspunkter. Også celler af IS (Islamisk Stat) vil komme i aktion, tror jeg.

Dommen kan have med krig at gøre. Krig i Mellemøsten, men også krig i Europa og USA. Rusland kommer til at invadere Europa. Særligt Sverige, Norge, Frankrig og Tyskland vil blive særligt hårdt ramt, men også USA vil blive ramt overraskende og hårdt i en sådan grad, at de vil være ude af stand til at hjælpe allierede i Europa. Agressatoren vil være Rusland, som vil angribe på flere fronter. Dette forventer jeg vil ske til sommer.

Dommen kan have med omfattende naturkatastrofer at gøre. Jordskælv i hyppigere, voldsommere og mere destruerende omfang. Vulkanudbrud i samme skala. Tsunamier også på breddegrader, hvor dette fænomen har været mere eller mindre ukendt. Skovbrande, tørke, forureninger, oversvømmelser, storme mv.

Dommen kan have med stor hungersnød at gøre. Høsten kommer til at slå fejl mange steder, og der vil opstå mangel på mad. Oversvømmelser og andre forhold vil ødelægge de forrådskamre som allerede er opbygget, så disse ikke vil være til gavn - i hvert fald ikke i det tiltænkte omfang.

Dommen kan have med sygdomsudbrud og epidemier og pandemier at gøre. Ebola og andre kendte som ukendte sygdomsudbrud i nye usete skalaer.

Vækkelse og forfølgelse

Dommen vil have med vækkelse at gøre. Kristne i Vesten vil blive vækket op af Tornerose-søvnen. Vækkelse handler om de i forvejen troende, som får genopflammet sin tro, så at sige. Man bliver bevidst om indholdet af sin tro. Denne bevidsthed skaber en længsel for at dele dette med andre. De vil begynde at anråbe Gud, og samtidig opleve en frimodighed til at dele evangeliet. Vækkelse er ikke at se mennesker strømme til kirkerne uden større årsag. Vækkes kan kun den som sover, og sove kan kun den som har været vågen.

Men at opleve store menigheder, som i frihed tilbeder Gud, vil nok ikke blive et hverdagssyn. Forfølgelse vil tage til. Kristne kommer til at leve med livet som indsats. At samles i kirker i større forsamlinger, vil være forbundet med stor risiko, såfremt det er kirker der tager sin tro seriøs.

I efteråret 2015, mere præcist Elul 29, den 13. september, ved solnedgang kl. 18.48 (dansk tid: 15.48) blæses der i Shofars i Israel, både for at annoncere at Shemitah-året er forbi, men også for at annoncere at det er nytår. Der blæses i 3 sekvenser af 33 blæs, afsluttende med det 100. blæs, kaldet Guds Basun. Det vil nu være Tishri 1 i året 5776 i den jødiske kalender, dagen som kaldes: "Dagen og timen ingen kender". Dagen, som Yeshua (Jesus) har sagt Han henter sin brud. Vi kan ikke være 100% sikre på endnu at det vil være i 2015, men det er nødt til at være i slutningen af et Shemitah-år, da Han gentagene gange har lovet at frelse bruden fra Herrens vrede (trængselstiden).  I 1. thess. 5:2-4 står der: "For I ved selv ganske nøje, at Herrens dag kommer som en tyv om natten. Når folk siger: "Fred og ingen fare!" da er undergangen pludselig over dem som veerne over en, der skal føde, og de skal ikke undslippe. Men I, brødre, er ikke i mørke, så dagen skulle kunne overraske jer som en tyv."

Som troende kristne, der har overgivet vore liv til Herren; ikke blot ved ceremoni og ord, men også i handling og personlig stillingstagen, kan vi se frem mod et år som på mange måder vil blive det værste og det bedste i vore liv.
Det værste fordi, vi sandsynligvis kommer til at gennemgå trængsler vi hidtil ikke har kendt til. Nogle af os vil måske endda lide martyrdøden. Det kan være vanskeligt at forestille sig i dag, men ligesom Berlin-muren faldt og ændrede verdensbilledet og -situationen på et par timer, så kan en enkelt begivenhed også ændre vor situation på øjeblikke. Og meget tyder på, at en sådan begivenhed vil indtræffe i løbet af de næste ca. 6-9 måneder.

Det vil derfor være tid til at gøre op med hvad din ejendom, altså dit jordiske gods har af betydning for dig. Holder det dig på jorden eller fokuset væk fra det som skal komme?

Hvad nu hvis Herren ikke henter sin brud i år? Ja, så må vi se fremad, langt længere fremad, for så vil det ikke blive de næste mange år. Faktisk vil ingen af de astronomiske tegn Bibelen profeterer korrespondere med sol- og måneformørkelser ifm. Shemitah-år og jødiske helligdage de næste 50 år, ligesom profetien om kvinden (jomfruen) på himlen i Åbenbaringen 12 heller ikke vil korrespondere. Alle disse tegn korresponderer nemlig fra nu og frem til 2022.

Må Herren bevare os og troen i vore hjerter indtil dagen kommer, hvor vi skal stå ansigt til ansigt med Kongernes Konge.

Himlen er ikke målet...

Kristne, som kultur-kristne, taler om vore kære 'deroppe', underforstået i himlen. Kristne kan have tendens til at fokusere på en evighed i himlen. Har ofte hørt udtalelser som: "Når Jesus kommer og henter os, så skal vi være hos Ham i himlen i al evighed".

Men er dette nu også sandt?

I Åbenbaringen 21 læser vi om Den nye himmel og den nye jord, men målet er ikke at komme i himlen hvor Guds bolig er, men at komme til at bo på den nye jord, hvor Gud selv også vil tage bolig.  Så målet er ikke himlen, men at bo på den nye jord. Dette er altså genoprettelsen af Guds oprindelige skaberværk: En jord, hvorpå menneskene skulle bo, i et paradis hvor Gud selv også ville være tilstede. Mennesket valgte i stedet synden, men Gud havde en plan til genoprettelse: Han ville sende sin søn, som med sin død skulle bygge bro igen mellem menneskene og Gud.

Lige som den gamle pagt, hvor Templet var indrettet med en forgård, det hellige og det allerhelligste, hvor Gud gav fri adgang til det allerhelligste da Han flængede forhænget fra øverst til nederst, således er også eksistensen indrettet efter samme princip. Forgården er frelsen i kristus mens vi endnu er på jorden. Det hellige er Guds bolig i himlen, men det Allerhelligste vil være tilværelsen på en ny jord, hvor Gud tager bolig blandt menneskene.

Jorden er altså et forstadie til Himlen, mens Himlen ligeledes er et forstadie til den nye jord.

Så når vi forestiller os evigheden, så er det en evighed på den nye jord, vi skal forestille os...

Men når vi taler om evigheden i Guds nærvær, så må vi også have in mente, at der er en evighed adskilt fra Guds nærvær.

Forgården er her tilværelsen på jorden, hvor vi tager afstand fra Gud. Næste stadie er helvede, en tilstand af tortur og smerte uden ophør. Men også afstanden fra Gud har et tredje stadie: Ildsøen.

Så når vi glædes over en evig og uophørlig samvær med Gud, så må vi huske alle dem omkring os, som måtte se frem til en evig og uophørlig afstand fra Gud under kontinuerlig pinsler og tortur.

Shemitah, jubelår og Herrens genkomst

Når I læser dette indlæg, kan det være mulighed for små uoverensstemmelser med tidligere indlæg. I stedet for at sidde og bruge masser af tid på at redigere gamle indlæg, håber jeg I vil fokusere på de nyeste indlæg. 

Jeg har prøvet at udarbejde en lille grafik, som illustrerer lidt om sammenhængen mellem Bibelske profetier og samtiden. Denne grafik vil jeg præsentere i dette indlæg. 

Shemitah er et begreb, som jeg vist ikke behøver at præsentere nærmere. Når jøderne havde holdt 7 Shemitah, var det første år i den nye cyklus det 50. år erklæret jubelår. I jubelåret skulle land gives tilbage til dets oprindelige ejer. Der er ganske vist ingen på jorden som i dag kender cyklussen for jubelåret, men Gud kender den. Han har selv fastsat kalenderen og cyklussen.

Som den ovenstående illustration viser, er at året efter Shemitah i 1915-16, fik jøderne i 1917 rettigheden til at vende tilbage til Israel igen. Altså; landet blev givet tilbage til dets oprindelige ejer. I 1948 blev landet så officielt genoprettet. 

I 1965-66 er det igen Shemitah-år. I året efter, i 1967 - præcis 50 år efter jøderne fik landet tilbage, vandt jøderne Jerusalem tilbage, uden at åbne så meget som et eneste skud. 

Vi springer herfra videre til år 2000. I år 2000-01 var det atter Shemitah-år, som blev ramt af 9/11 og efterfølgende en verdensomspændende økonomisk krise. Dette var den første advarsel. 

Præcist 7 år senere rammes verden igen i Shemitah-året 2007-08 af den værste finansøkonomiske kriser, verden hidtil har set. 

I skrivende stund befinder vi os i Shemitah-året 2014-15. Et Shemitah-år, som også falder sammen med de såkaldte blood-moons (blod måner) og solformørkelser. 

Med det mønster der har været, så er det nærliggende at spørge hvad der vil ske i 2017, 50 år efter jøderne fik Jerusalem tilbage? Det sidste punkt jøderne tragter efter, er at få Tempelbjerget tilbage. Jøderne søger at genopbygge templet, for at genoptage ofringerne. Nogle kristne tager afstand for denne tanke, da man hellere ser jøderne i stedet indser Yeshua (Jesus) som deres Messias og tager imod frelsen. Dette håber forståeligt, men vi må også blot erkende, at Bibelen profeterer templets genopførelse og ofringernes genoptagelse. Men genopførelsen af templet vil korrespondere med eskatologiens trængselstid. 

I 2017, eller mere præcis: den 23. september 2017, står stjernetegnet Jomfruen op på himlen over Jerusalem, med solen ved hendes hoved, månen under fødderne og 12 "stjerner" (løvens 9 stjerner + venus, merkur og mars) over hovedet. I hendes skød vil konge-planeten Jupiter være at se i 9 måneder (graviditetsperiode), hvorefter den vil glide ud af stjernebilledet (fødsel) midt i 2018. 

Fra september 2015 til 2018 vil der være en periode på 3,5 år. Stjernebilledet Jomfruen markerer halvvejs i trængselstiden, eftersom der vil være 3,5 år tilbage EFTER "fødslen". 

Meget tyder på, at vi troende, som har taget imod evangeliets budskab om frelsen, har mindre end 12 måneder tilbage jorden... 

For I ved selv ganske nøje, at Herrens dag kommer som en tyv om natten. Når folk siger: "Fred og ingen fare!" da er undergangen pludselig over dem som veerne over en, der skal føde, og de skal ikke undslippe. Men I, brødre, er ikke i mørke så dagen skulle kunne overraske jer som en tyv om natten.  (1. Thess. 5 v.2-4)

666 - Dyrets mærke?

  

Endnu engang oplever jeg, at det fyger omkring blandt kristne, med konspirationer om dyrets mærke, beskrevet i Åbenbaringen.


Frimærket til højre er blot en illustrativ reference til 'dyrets mærke' med et glimt i øjet.

Jeg vil her nedenfor blot introducere et par af konspirationerne om dyrets mærke:





Kan beregning af udsnit af en dollarseddel være dyrets mærke?

Stregkoden har blandt mange været et frygtet symbol på dyrets mærke. Baggrunden for denne frygt ligger i, at stregkoden indeholder 3x2 længere streger, altså 6 streger. Man tillægger derfor hver dobbeltstreg værdien 6, og dermed når man frem til 666.







Et af de nyere konspirationer er, at Google Chrome (en webbrowser) skulle udgøre kravene til dyrets mærke. Argumentationen kan du se her til venstre. Så kan du selv afgøre logikken i dette.

Et af de for mange frygtede, er microchippen. En chip, som vil skulle placeres under huden, og som vil kunne registrere mange oplysninger om borgeren. En chip, som også vil kunne fungere som betalingsmiddel 

Ikke engang Visa er gået ram forbi til at udnævnes til at være dyrets mærke.







Et af de seneste jeg har set, er M-logoet for energidrikken Mønster eller Monster. Dette baseres på forvrængede udgaver af bogstavet Vav =V i det hebræiske alfabet. Vav har talværdien 6. Bogstavet Vav har betydningen af et søm, som får flere elementer til at hænge sammen.

Også Walt Disney's signatur har nået frem til konspirationen om dyrets mærke.






Personligt mener jeg at INGEN af de ovenstående er troværdige!

Codex Vaticanus

Først, lad os se på udsnittet fra grundteksten, som er blevet oversat til 666, også betegnet som dyrets mærke.

Dette udsnit fra grundteksten er hvad, som er blevet oversat til 666 fra græsk, som det øvrige af Johannes Åbenbaring oprindeligt blev skrevet på. Teksten skal læses fra højre mod venstre. For at nå frem til denne oversættelse, har det krævet at man ændrer på det første tegn, drejer det næste 90 grader og ignorer det sidste. Herefter skal talværdien af disse lægges sammen, for at opnå tallet 666. 

I en bog, som regnes for at være Guds Ord til menneskene, hvor han prøver at tydeliggøre hvad og hvem Han er, virker det fuldstændig ulogisk, at Gud i ét enkelt ord skulle pludselig være SÅ kryptisk?

Johannes fik synerne og prøvede at skrive og beskrive hvad han så. Spørgsmålet er: Kan Johannes have forsøgt at efterligne det han så - inklusive for ham ukendte skriftstegn? Hvis det er ukendte skriftstegn, må det være et sprog han ikke kender. I hvert fald ikke i den grad, at han taler eller skriver det. Vi kender alle sprog, uden at beherske det. De fleste af os kan f.eks. sagtens genkende fransk-lignende sprog, uden vi behersker sproget i skrift og tale.  

Johannes Åbenbaring 13 v.11-18

Jeg så et andet dyr komme op af jorden; det havde to horn som et lam, men talte som en drage. Det udøver hele det første dyrs magt for dets øjne; og det får jorden og dem, der bor på den, til at tilbede det første dyr, det hvis banesår blev lægt. Det gør store tegn, så det endog får ild til at falde fra himlen ned på jorden for øjnene af menneskene. Det forfører dem, der bor på jorden, med de tegn, som det har fået givet at gøre for dyrets øjne, og siger til dem, der bor på jorden, at de skal lave et billede af dyret, der fik sværdhugget og kom til live. Og det fik givet at blæse livsånde i dyrets billede, så dyrets billede også kunne tale og få alle dem dræbt, der ikke vil tilbede dyrets billede. Det får alle, store og små, rige og fattige, frie og trælle, til at sætte et mærke på deres højre hånd eller deres pande,  så ingen kan købe eller sælge undtagen den, der bærer dette mærke, dyrets navn eller dets navns tal.  Her kræves der visdom! Den, der har forstand, må regne på dyrets tal, for det er et mennesketal. Dets tal er 666.

Hvad er det, som kendetegner dyrets mærke? 

• Dyrets mærke skal være placeret på højre arm eller pande. Arm, fordi det græske ord: "dexios" dækker hele højre side af kroppen. 
• Mærke er oversat fra det græske: "Charagma", som kan oversættes på flere måder: klistermærke, frimærke, tatovering, brændemærke, udskåret i træ, skulpturelt, graveret, formet. Det grundlæggende her er, at det af ordet angives det er noget der i sin synlighed kan tages af og på efter behov. Ikke en permanent implatering.
• Dyrets mærke er også et navn. Et navn betyder også: en bekendelse, en proklamation, en ed. De fleste navne har en betydning. Prøv at slå betydningen af dit eget navn op på nettet. Betydningen af et navn er ikke noget, som vi traditionelt i nyere tid vægter meget i vores kultur, men i Mellemøsten, hvor Bibelen er forfattet, betyder det ALT! Husk f.eks. hvordan Jesus ændrer navnet på Kefas til Peter. 
• De, som ikke vil tilbede dyret, vil blive søgt dræbt. Dette vil få mange til at tage imod mærket, et kendetegn, der signalerer loyalitet. 
• De, som ikke har loyalitetsmærket, vil blive dræbt. Eller i hvert fald forsøgt herpå. 

Dyrets mærke er altså en bekendelse om loyalitet, overgivelse eller underkastelse, og som anerkendelse på loyaliteten modtages mærket så andre kan se loyaliteten. 

Hvad er det bibelen siger om bekendelse?

Ordsp. 18 v21: 

Liv og død er I TUNGENS vold,

de, der er venner med den, nyder dens frugt. 

Rom. 10 v9-10:

For hvis du MED DIN MUND BEKENDER, at Jesus er Herre, og i dit hjerte tror, at Gud har oprejst ham fra de døde, skal du frelses. For med hjertet tror man til retfærdighed, MED MUNDEN BEKENDER MAN TIL FRELSE. 

Loyalitet er ikke noget du kan påtvinges. Det er et valg du træffer og en loyalitet du skal proklamere med din mund. 

Ligesom med du med din mund proklamerer/bekender loyalitet til Jesus, ligeså vil du skulle proklamere/bekende loyalitet til Dyret. 

Så kriteriet for dyrets mærke er en loyalitetsbekendelse, og altså ikke en chip du mod din vilje vil kunne få indsprøjtet under huden, eller nogen af de andre konspirationsteorier. 

Så brug du bare både stregkode, Visa eller kreditkort uden bekymring. Du kan også roligt drikke energidrikken "Mønster/Monster", se Disney-film, surfe på Google Chrome osv. Intet af dette kræver du afsværger loyalitet til Jesus. 

Til gengæld vil en loyalitetserklæring som: "Der er ingen anden gud end allah", afsværge din loyalitet til Jesus. Og de som giver denne loyalitetsbekendelse, tager med glæde imod et mærke der signalerer deres loyalitetserklæring:

 

Ved at påtage sig dette bånd på sin pande eller sin højre arm, proklamerer man ganske synligt sin loyalitet. 

Ingen anden religion eller ideologi har så skarpe krav til underkastelse, som islam har. Konvertering væk fra islam er ligmed en dødsdom. Det er ganske enkelt forbudt, at fravælge islam. Henrettelserne for at konvertere eller nægte at konvertere til islam, er ganske "kreative". Der findes ikke mange måder at slå ihjel på, som de ikke offentligt har benyttet sig af. Jeg skal spare jer for detaljerne her. 

Det er også vigtigt i denne kontekst at huske på, at selv muslimerne kalder islam for: "Dyret", eller: "Dyret fra ørkenen". Altså, når de der følger denne ideologi, for det er mere en ideologi end en religion, selv betegner det som: "Dyret", så bør det få vores opmærksomhed rettet mod dette. 

Ja, antikrists ånd kan komme til udtryk på mange måder og være mange steder, men Dyrets Mærke vil være dette pandebånd/armbånd. 

Børn og bortrykkelsen

Et af de spørgsmål, som man ofte sidder med, når man tænker på bortrykkelsen er: Hvad med børnene?
Personligt har jeg faktisk altid været af den overbevisning, at selvfølgelig kommer børnene med, men jeg har ikke studeret Bibelen for emnet, før nu. Så er der Bibelsk belæg for, at sige børn kommer med i bortrykkelsen og i så fald hvilket belæg?
I "studiet" har jeg søgt en del på nettet, for at finde frem til hvad andre har nået frem til. Der er jo ingen grund til at skal opfinde den dybe tallerken endnu engang, og så har jeg taget udgangspunkt i dette, sammenholdt med Bibelen.

Troen

Jeg vil indlede med konklusionen: Bibelen er ikke entydig på dette punkt. Mange teologer og bibellærere mener dog, at det lader til, at ALLE børn og andre indenfor 'uskyldigheds grænsen' tages med i bortrykkelsen. Hvad vil det så sige? Det vil sige børn, som endnu ikke har udviklet en forståelse eller fornemmelse for synden. Det samme gælder handicappede, som er så skadede, at de ikke har nogen fornemmelse af dette. Og hvad er så synden?

Johannes 16 v.8-9:
"Og når han kommer, skal han overbevise verden om synd og om retfærdighed og om dom. Om synd: at de ikke tror på mig;"

Johannes 3 v.17-19:
"For Gud sendte ikke sin søn til verden for at dømme verden, men for at verden skal frelses ved ham. Den, der tror på ham, dømmes ikke; den, der ikke tror, er allerede dømt, fordi han ikke har troet på Guds enbårne søns navn. Og dette er dommen, at lyset er kommet til verden, og menneskene elskede mørket frem for lyset, fordi deres gerninger var onde."

En mere litterær oversættelse ville være: "For Gud sendte ikke sin søn til vernden for at FORDØMME verden...", for det grundlæggende her er, at man 'kender lyset, men har fravalgt dette'.

Børn, op til en vis alder, har i hvert fald ikke et hjertes overbevisning og forståelse omkring dette. Synd er et fravalg af troen på Kristus. Hvor præcis skillelinjen går for børn, er vanskeligt at sige, da det kan være lidt individuelt hvornår børn er tilstrækkeligt modne til dette. Men jeg vil sige, når de for alvor går ind i teenage-alderen og begynder at udvikle egen selvstændig identitet, udvikles også bevidstheden om til eller fravalget af Gud. Man ser bl.a. at mange børn omkring konfirmationsalderen allerede har gjort sig begyndende identitetstanker omkring dette.

Jesus i templet

Lukas 2 v.49:
"Men han sagde til dem: "Hvorfor ledte I efter mig? Vidste I ikke, at jeg bør være hos min fader?""

Dette skriftsted er fra hvor den 12-årige Jesus er blevet væk for sine forældre, som troede han var i følget mod deres hjem. De drog tilbage og fandt ham i templet efter tre dage, hvor han lyttede til lærerne og stillede dem vanskelige spørgsmål.

Jeg vil ikke drage nogen dogme ud af dette, men jeg tror man MÅSKE kan bruge det som et fingerpeg på hvor skillelinjen cirka vil gå...

Kong David

2. Samuelsbog 12 v.23:
"Men nu da han er død, hvorfor skulle jeg så faste? Kan jeg få ham tilbage igen? Jeg må følge efter ham, han kommer ikke tilbage til mig."

Konteksten her er, at David har i sin utroskab med Urias' hustru, fået sig en søn, som Herren havde slået med sygdom. David gik i forbøn og faste for om han kunne finde nåde for sønnens liv hos Gud. Sønnen døde. Da David fik besked om, at sønnen var dø, ophørte han sin faste. Davids folk spørger hvorfor han tryglede Gud og fastede, for straks at ophøre da sønnen døde? Til dette svarede David ovenstående citat.

David havde tydeligvis en klar forventning og forståelse af, at han skulle møde sin søn igen hos Gud.

Hannukah

Nogle argumenterer også for, at alle børn tages med i bortrykkelsen ved at anvende et specifikt citat fra Jesus.

Mathæus 24 v.15-21:
"Når I derfor ser Ødelæggelsens Vederstyggelighed, som der er talt om ved profeten Daniel, stå på hellig grund - den, der læser dette, skal mærke sig det! da skal de, der er i Judæa, flygte ud i bjergene; den, der er på taget, skal ikke gå ned og hente noget i huset; og den, der er ude på marken, skal ikke gå hjem og hente sin kappe. Ve dem, der skal føde, og dem der giver bryst i de dage. Bed til, at jeres flugt ikke skal ske om vinteren eller på en sabbat. For da skal der være en stor trængselstid, som der ikke har været magen til fra verdens begyndelse indtil nu og heller aldrig vil komme."

Det, som argumentet lyder på i denne sammenhæng er, at der ikke er nævnt børn over amme-stadiet. Man konkluderer dermed, at der ikke er børn over denne alder på jorden, MEN det man glemmer er, at dette er noget Jesus der kommer forud for bortrykkelsen.
Når Jesus siger dette, kan det i vore vestlige forståelsesramme virke lidt abstrakt, men for de jøder der hørte på, vidste de præcist hvad han hentydede til: Hannukah.

Hannukah hændte cirka 160 år før Jesu fødsel. Her blev jøderne jaget, og alle de ting Jesus siger til dem de skal bede om det IKKE bliver, det var sådan det skete dengang. Jøderne led et sviende nederlag, da de ikke ville forsvare sig selv på en sabbat. I tusindvis af jøder blev dræbt, som følge af dette. Så jøderne forstod, at Hannukah ville hænde endnu engang.

Så kan vi ud af Jesu indforståede jødiske kontekst tolke, at børnene tages med i bortrykkelsen på baggrund af dette? Det mener jeg ikke vi kan.

Gud, en kærlig far

I går aftes, på vej i seng, tænkte jeg over dette dilemma. Vi siger altid, at "Gud er en god Gud" og "en far der tager hånd omkring sine børn". Det spørgsmål jeg så sad med var: Hvilke Gud/Far ville tage forældre, som har taget imod frelsen, og efterlade et lille barn, som endnu ikke kan tage hånd omkring sig selv?

Da Han skabte Adam og Eva, skabte han dem heller ikke som små børn der ikke kunne tage vare på sig selv. Mange teologer mener, at de ville svare til at være omkring 14-15 år, da de blev skabt. Omtrent samme alder, som Maria, Jesu moder, var da hun blev gravid ved Helligånden.

Én sætning rungede i mit baghoved. Det er muligt man kan sige det er hevet ud af kontekst, men jeg tror ikke destro mindre, at det er en del af sandheden.

Johannes 14 v.18a
"Jeg vil ikke efterlade jer faderløse;"

Man kan også spørge sig selv: Hvis børn alligevel ikke skal i himmelen, hvorfor hører vi så, så mange
historier om børn der oplever at besøge himmelen? En af de aktuelle beretninger om dette, er beretningen om Todd Burpo, der oplevede at komme på visit i himmelen, mens hans fysiske legeme gennemgik en operation. Hans forældre var præstepar i en lokal kirke, men på grund af økonomiske problemer havde sine tvivl omkring Gud. Beretningen kan læses i bogen: "Himmelen findes virkelig", som også tidligere i år udkom som filmatiseret med Greg Kinnear i rollen som far.
Men kan også nævne Roberts Liardon, som oplevede at besøge himmelen i en alder af ca. 8 år gammel. Da han blev voksen udgav han en lille bog-hæfte om sin oplevelse. Den hedder: "Jeg var i himlen" og er også udgivet på norsk.

"Lad de små børn komme til mig"
Dette er et kendt citat af Jesus, som citeres ved stort set hver barnedåb eller barnevelsignelse i kirkerne. Også ved begravelser af børn, er det hyppigt citeret.

Mathæus 19 v.13-15
"Så bar de nogle små børn til Jesus, for at han skulle lægge hænderne på dem og bede; disciplene truede ad dem, men Jesus sagde: "Lad de små børn være; I må ikke hindre dem i at komme til mig, for Himmeriget er deres." Og han lagde hænderne på dem og gik derfra."

Markus 10 v.13-16
"Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde til dem: "Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres." Sandelig siger jeg jer: "Den, der ikke modtager Guds rige ligesom et lille barn, kommer slet ikke ind i det." Og han tog dem i sin favn og lagde hænderne på dem og velsignede dem."

Beretningen gentages i Lukas evangeliet også, men den er meget lig de to ovennævnte eksempler, så den undlader jeg. Skulle du selv være interesseret i at læse den, kan den findes i Lukas 18 v.15-17.

Hvad så med de børn, hvor forældrene ikke har taget imod troen? Tja, de opfylder jo sådan set det, som jeg har skrevet under overskriften "Troen".

Så jeg tror med al sandsynlighed, at vi kan sige, at børnene tager Gud hjem til sig ved bortrykkelsen. Jeg kigger meget på de børn omkring os (vore egne børns legekammerater og nabobørn mv), som kommer fra ikke-troende hjem og tænker: "Hvis ikke deres forældre når at gribe troen inden det er for sent, så må jeg være med til at drage omsorg omkring disse børn deroppe.

Rammer katastrofen Amerika, når de presser Israel?

Jeg vil her dele en artikel fra hjemmesiden jewsnews.co.il fra den 14. januar 2014. Jeg har taget mig den frihed, at lave lidt lay-out mæssige ændringer af hensyn til læsevenligheden. Tekstens indhold har jeg dog intet ændret på. 

”Jeg vil velsigne dem, der velsigner dig, og den, der forbander dig, vil jeg forbande. I dig skal alle jordens slægter velsignes." 1 Mos 12:3.

1 - The Perfect Storm

1991 30. oktober – Oslo-aftalen:
Præsident George H. Bush promoverede og underskrev stolt den berygtede Oslo-aftale på fredskonferencen i Madrid 30. oktober 1991. Oslo-aftalen var en aftale om "Land for fred", der krævede, at Israel tildelte Palæstinensiske mordere og terrorister jord til gengæld for fred. Det perverse Oslo-tilbud var enkelt: Giv os jeres jord, og vi vil holde op med at dræbe jer.

31. oktober 1991– den næste dag – ramte ”The Perfect Storm.”
En meget sjælden, kæmpe storm begyndte i det nordlige Atlanterhav, bevægede sig fra øst til vest (forkert retning for storme at bevæge sig i ). Denne storm var så usædvanlig og i strid med "Moder Natur", at den blev udødeliggjort i bogen ”The Perfekt Storm” af Sebastian Jünger, og senere i en populær film.

Amazon siger om bogen ”The Perfect Storm”: "Meteorologerne kaldte den storm, der ramte Nordamerikas østkyst i oktober 1991, en "Perfekt Storm" på grund af den sjældne kombination af faktorer, der havde skabt den. For alle andre var det et perfekt helvede. I bogen: ”The Perfect Storm” fremtryller forfatteren Sebastian Jünger de vejrforhold for læseren, der skabte "århundredets storm", og den indvirkning, stormen havde på mange af de mennesker, der blev fanget i den."

Det er interessant, at et af de første steder, ”The Perfect Storm” ramte, var Kennebunkport, Maine. Bølger, der var over 30 fod, nedrev – gæt hvis hjem – præsident George H. Bush, initiativtageren til Oslo-aftalen.

2 - Andrew

23. august 1992: 

Et år senere tog præsident Bush bogstaveligt talt stumperne op fra Oslo, og forsøgte at røve Israel igen. Ved et møde i Washington DC forsøgte Bush og hans stab igen at "sælge" den fiktive Madrid-aftale: "Land for fred".

23. august – den samme dag - besøgte orkanen Andrew Florida.
Orkanen Andrew buldrede og bragede i Florida. Andrew forårsagede for over 30 milliarder dollars skader, samtidig med at den ødelagde over 180.000 hjem. På det tidspunkt var Andrew den værste naturkatastrofe, der nogensinde havde ramt Amerika.

3 - Jordskælv

16. januar 1994:
Præsident Bill Clinton mødtes med terroristen og Israel haderen, Syriens præsident Hafez el-Assad, i Genève. De drøftede en fredsaftale med Israel, der omfattede, at Israel opgav Golanhøjderne.

17. januar 1994 – mindre end 24 timer efter – var der et jordskælv på 6,9 i Californien.Efter mindre end 24 timer rystede et kraftfuldt jordskælv på 6,9 det sydlige Californien. Dette mystiske skælv, der var centreret i Northridge, er den andet mest ødelæggende naturkatastrofer, der har ramt USA, efter orkanen Andrew.

4 - Lewinsky-affæren

21. januar 1998: Israels Premierminister Benjamin Netanyahu mødtes med præsident Clinton i Det Hvide Hus og blev modtaget koldt. Clinton og Udenrigsminister Madeleine Albrights nægtede at spise frokost med ham.

21. januar 1998 – samme dag – brød Monica Lewinsky-skandalen ud. Efter Clintons afvisning af Israels Premierminister Benjamin Netanyahu brød senere samme dag Monica Lewinsky-skandalen ud. Den ødelagde Clintons præsidentskab og resulterede i hans rigsretssag.

5 - George

Den 28. september 1998: 
Udenrigsminister Madeleine Albright afsluttede de endelige detaljer om en aftale, som krævede, at Israel skulle overgive 13 procent af Yesha (Juda og Samaria). Præsident Bill Clinton mødtes med Yasser Arafat og Netanyahu i Det Hvide Hus for at færdiggøre en ny svindel om "Land for Fred" i Israel. Arafat henvendte sig senere til De Forenede Nationer og erklærede i maj 1999 en uafhængig Palæstinensisk stat.

28. september 1998 - samme dag – ramte orkanen George Golfkysten. Orkanen George ramte Golfkysten med en storm på 110 mph og vindstød på op til 175 mph. Orkanen ramte kysten og gik så i stå, indtil aftalen blev færdiggjort, og Arafat henvendte sig til FN. Så ramte den og forårsagede for 1 milliard dollars skader. Nøjagtig på det tidspunkt, da Arafat forlod USA, begynder stormen at tage af.

 6 - Tornadoer tyraniserer Texas

15. oktober 1998: Arafat og Netanyahu mødtes ved WyeRiver Plantage i Maryland. Drøftelserne var planlagt til at vare fem dage med fokus på, at Israel skulle opgiver 13 procent af Yesha. Drøftelserne blev udvidet, og de blev afrundet den 23. oktober.

17. oktober 1998 - to dage senere – ramte tornadoer Texas. Den 17. oktober ramte voldsomme storme og tornadoer det sydlige Texas. Området San Antonio blev oversvømmet af regn. Regnen og oversvømmelserne i Texas fortsatte indtil 22. oktober og aftog derefter. Oversvømmelserne hærgede 25 procent af Texas og efterlod skader for en milliard dollars. Den 21. oktober erklærede Clinton dette afsnit af Texas for et større katastrofeområde.

7 - Financiel krise

30. november 1998: Arafat ankom til Washington for igen at mødes med Præsident Clinton for at rejse penge til en Palæstinensisk stat med Jerusalem som hovedstad. I alt 42 andre nationer var repræsenteret i Washington. Alle nationer indvilligede i at give Arafat 3 milliarder dollars i støtte. Clinton lovede 400 millioner dollars, og de Europæiske nationer 1,7 milliarder dollars.

30. november 1998 - samme dag - økonomisk katastrofe. Dow Jone’s gennemsnit faldt 216 point, og den 1. december havde det Europæiske Fællesmarked sin tredje værste dag i historien. Hundreder milliarder af markedsværdier udslettedes i USA og Europa.

8 - Rigsretssag

12. december 1998. Præsident Clinton ankom til den sektion i Israel, der var Palæstinensisk kontrolleret, for at drøfte fiaskoen for "Land for Fred".

12. december 1998 - samme dag - Clinton stilles for en Rigsret.Repræsentanternes Hus stemte for fire punkter i en rigsretssag mod Præsident Clinton.

9 - Tornadoer

3. maj 1999: Yasser Arafat planlagde en pressekonference for at annoncere en Palæstinensisk stat med Jerusalem som hovedstad.

3. maj 1999 - samme dag - kraftige storme i Oklahoma og Kansas. Det kraftigste tornadosystem, der nogensinde havde ramt USA, piskede gennem Oklahoma og Kansas. Stormene blev fastsat til 316 mph, den største hastighed, der nogensinde er registreret. Arafat udsatte sin meddelelse til december 1999 på begæring fra kammerat Præsident Clinton. I sit brev til Arafat roste og opmuntrede Clinton Arafat for hans "ambitioner for sit eget land."

10 - Allison

8. juni 2001: Præsident George W. Bush sendte sin sekretær, Tenet, til Jerusalem for at promovere sin "Køreplan for Fred" - fortsættelsen af den fejlslagne Oslo-aftale.

8. juni 2001 - samme dag – den tropiske storm Allison ramte Texas. Den tropiske storm Allison ramte Texas - Præsident George W. Bush’s hjemland. Allison forårsagede for mere end 7 milliarder dollars skader, og lukkede George Bush’s lufthavn i to dage. Allison fortsatte i fem lange dage. Da Tenet forlod Jerusalem, aftog Allison.

11 - Katrina

23. august 2005. Dette var en af de tristeste dage, eftersom jeg iagttog og hørte Jøder, der blev fordrevet fra deres hjem, der lå på de smukkeste steder... Gush Katif var paradisisk. Og det blev ødelagt af dem, der overtog det.

Israel afsluttede evakueringen af Gaza-striben og gav det til Palæstinenserne. Evakuering af Gaza-striben stammede direkte fra Præsident Bush's "Køreplan for Fred."

Udryddelsen var en ny "tilfældighed"... Her fortælles, hvordan en Amerikaner så på stormen...

23. august 2005 – samme dag – den tropiske storm Katrina. Den 23. august dukkede der langsomt en lille, ubetydelig tropisk storm op i Atlanterhavet syd for Bahamas. Den blev kaldt Katrina. I begyndelsen erklærede meteorologerne, at USA intet havde at frygte. Katrina gav nogle slag, men computer-prognoserne sagde, at Katrina var drevet roligt sammen i Atlanterhavet. På trods af computerne, vendte Katrina mod sydøst, strejfede den sydlige spids af Florida, og tog derefter hævn med en uventet drejning til den varme Golf. Meteorologer, der sporede Katrinas usædvanlige bane, stemplede Katrina som en af historiens mest bizarre orkaner.

29. august 2005 - orkanen Katrina rammer New Orleans. Katrina styrede direkte mod New Orleans, og udnyttede hvert øjeblik sin dødbringende styrke. Den blev bogstaveligt talt optegnet som en vindstyrke "udenfor skalaen" mandag den 29. august. Nationen så med rædsel, at den dødbringende Katrina ramte og slagtede den skrøbelige Golfkyst. Den destruktive Katrina efterlod sig smukke hjem som bunker af værdiløst bras. Den dødbringende Katrina kastede kroppe som strøelse langs motorvejen.

Da Katrina sluttede sin dødelige mission, led Amerika under den værste katastrofe i sin historiske tid. Da jeg så, at tusinder af hjem var ødelagt, blev mine tanker ved med at gå tilbage til de Amerikanske bulldozere, der ødelagde de Jødiske hjem i Gaza-striben. Da jeg så tusinder og atter tusinder af USA's borgere, der var blevet evakueret fra deres jord, kunne jeg ikke lade være med at tænke på det Jødiske folks gråd, da de bogstaveligt talt tiggede om at få lov til at blive boende på deres jord. Men det Jødiske folk fandt ingen nåde i Amerika.

Uden nåde…”bulldozede” Katrina titusinder af boliger fuldstændigt. Og Katrina ”evakuerede” totalt den berømte by New Orleans. Hundredtusinder var hjemløse, hjælpeløse og uden håb. Den største fortrængning af Amerikanske borgere i historien opstod. Over 10.000 mennesker skønnedes døde. Over 400.000 arbejdspladser blev udslettet. Præsident Bush anmodede om 50 milliarder dollars fra Kongressen til den første runde af Katrinas dyre regning. Skønsmæssigt var Katrinas endelige regning på over 150 milliarder dollars.

De fleste reportere beskrev eftervirkningerne af New Orleans som værre end noget, de nogensinde havde set.

Kunne det muligvis være sandt, hvad der står skrevet?
Våger Herren virkelig over HANS eget lille Land...

"De siger: Lad os udslette dem som folk, så Israels navn ikke nævnes mere… Som ilden sætter skoven i brand, som flammen antænder bjergene, skal du forfølge dem med din storm og forfærde dem med din hvirvelvind.” Salm 83:5,15-16.