Viser opslag med etiketten Jomfruen. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Jomfruen. Vis alle opslag

søndag den 14. december 2014

Shemitah, jubelår og Herrens genkomst

Når I læser dette indlæg, kan det være mulighed for små uoverensstemmelser med tidligere indlæg. I stedet for at sidde og bruge masser af tid på at redigere gamle indlæg, håber jeg I vil fokusere på de nyeste indlæg. 

Jeg har prøvet at udarbejde en lille grafik, som illustrerer lidt om sammenhængen mellem Bibelske profetier og samtiden. Denne grafik vil jeg præsentere i dette indlæg. 



Shemitah er et begreb, som jeg vist ikke behøver at præsentere nærmere. Når jøderne havde holdt 7 Shemitah, var det første år i den nye cyklus det 50. år erklæret jubelår. I jubelåret skulle land gives tilbage til dets oprindelige ejer. Der er ganske vist ingen på jorden som i dag kender cyklussen for jubelåret, men Gud kender den. Han har selv fastsat kalenderen og cyklussen.

Som den ovenstående illustration viser, er at året efter Shemitah i 1915-16, fik jøderne i 1917 rettigheden til at vende tilbage til Israel igen. Altså; landet blev givet tilbage til dets oprindelige ejer. I 1948 blev landet så officielt genoprettet. 

I 1965-66 er det igen Shemitah-år. I året efter, i 1967 - præcis 50 år efter jøderne fik landet tilbage, vandt jøderne Jerusalem tilbage, uden at åbne så meget som et eneste skud. 

Vi springer herfra videre til år 2000. I år 2000-01 var det atter Shemitah-år, som blev ramt af 9/11 og efterfølgende en verdensomspændende økonomisk krise. Dette var den første advarsel. 
Præcist 7 år senere rammes verden igen i Shemitah-året 2007-08 af den værste finansøkonomiske kriser, verden hidtil har set. 
I skrivende stund befinder vi os i Shemitah-året 2014-15. Et Shemitah-år, som også falder sammen med de såkaldte blood-moons (blod måner) og solformørkelser. 

Med det mønster der har været, så er det nærliggende at spørge hvad der vil ske i 2017, 50 år efter jøderne fik Jerusalem tilbage? Det sidste punkt jøderne tragter efter, er at få Tempelbjerget tilbage. Jøderne søger at genopbygge templet, for at genoptage ofringerne. Nogle kristne tager afstand for denne tanke, da man hellere ser jøderne i stedet indser Yeshua (Jesus) som deres Messias og tager imod frelsen. Dette håber forståeligt, men vi må også blot erkende, at Bibelen profeterer templets genopførelse og ofringernes genoptagelse. Men genopførelsen af templet vil korrespondere med eskatologiens trængselstid. 

I 2017, eller mere præcis: den 23. september 2017, står stjernetegnet Jomfruen op på himlen over Jerusalem, med solen ved hendes hoved, månen under fødderne og 12 "stjerner" (løvens 9 stjerner + venus, merkur og mars) over hovedet. I hendes skød vil konge-planeten Jupiter være at se i 9 måneder (graviditetsperiode), hvorefter den vil glide ud af stjernebilledet (fødsel) midt i 2018. 

Fra september 2015 til 2018 vil der være en periode på 3,5 år. Stjernebilledet Jomfruen markerer halvvejs i trængselstiden, eftersom der vil være 3,5 år tilbage EFTER "fødslen". 

Meget tyder på, at vi troende, som har taget imod evangeliets budskab om frelsen, har mindre end 12 måneder tilbage jorden... 

For I ved selv ganske nøje, at Herrens dag kommer som en tyv om natten. Når folk siger: "Fred og ingen fare!" da er undergangen pludselig over dem som veerne over en, der skal føde, og de skal ikke undslippe. Men I, brødre, er ikke i mørke så dagen skulle kunne overraske jer som en tyv om natten.  (1. Thess. 5 v.2-4)

lørdag den 4. januar 2014

Summa Summarum

Det kan måske være lidt meget for nogen, at læse alle blogindlæggene igennem. Derfor vil jeg prøve at lave en lille "kort" opsummering. Her vil en del detaljer dog gå tabt, men så må du læse selve blogindlæggene for at få uddybningen.

Opsummeringer

I indlægget: "Tegn i sol, måne og stjerner," vises hvordan solen bliver formørket og månen som blod. Her fremlægges hvordan sammenfald af disse og jødiske helligdage har særlig profetisk betydning. Det vises, at der i 2014/15 vil være disse profetiske tegn på himlen. Hvis vi ser historisk på dette, så er deti det år, som disse tegn begynder, at de profetiske begivenheder finder sted, og ikke året hvor de slutter. Så udfra dette er år 2014 et særligt år rent profetisk.

I indlægget: "Kvinden på himlen," som ser på profetien fra Åbenbaringen kapitel 12, så vil stjernetegnet jomfruen være at se på himlen 23. september 2017. Særligt er det, at 3 planeter og stjernetegnet løvens 9 stjerner vil være placeret over jomfruens hoved. Solen vil stå ved hendes overkrop, månen være at se lige under fødderne og planeten Saturn, som kaldes kongeplaneten, vil være i hendes skød, som var hun gravid. Saturn vil være at se i jomfruens skød i 9 måneder.
Dette tegn skal indikere de første 3,5 år af trængselstiden er overstået. Åbenbaringen beskriver, at hun er gravid og skriver i fødselsvéer. Det er altså dette tidspunkt vi skal regne fra.
Hvis vi regner 3,5 år (= 42 uger = 1260 dage) bagud, vil vi ende i september 2014.

I indlægget: "Guds kalender - Bibelens hæbræiske rødder" ses der nærmere på, at Bibelens siger, at bortrykkelsen vil finde sted, når den sidste basun - Guds basun - lyder. Dette refererer til den jødiske helligdag Rosh Hashanah - Basunernes fest. Her blæses først 99 gange i basuner, eller shofars. Herefter blæses én gang mere, gang nummer 100, hvilket kaldes: Guds basun.
Rosh Hashanah afholdes næste gang den 25. - 26. september 2014.

I indlægget: "Ingen kender dagen eller timen," ses der nærmere på dette mystiske udtryk. I jødisk kontekst, er dette ikke en hvilken som helst dag, men en helt specifik dag i løbet af året: Rosh Hashanah. Så dette mystiske udtryk, refererer altså også til Basunernes Fest, hvor Guds basun lyder, som ovenfor beskrevet.

I indlægget: "Som en tyv om natten," vises hvordan at dette faktisk ikke er henvendt til alle, men til den del af Guds kirke, som har ritualiseret og traditioneret relationen med Ham, fremfor et levende og personligt samvær.

I indlægget om Rabbi Yitzhak Kaduri, fortælles hvordan han i 2006 havde mødt Messias, og Messias havde tilkendegjort overfor ham, at Han ville komme kort efter Premierminister Ariel Sharon er død. Ariel Sharon har ligget i koma i 8 år nu, men 1. januar 2014 meddelte familien, at Ariel Sharon ligger på sit yderste dødsleje. Ariel Sharon vil altså snart gå bort.

Bottom line

Så Bottom Line: Kristus vil med ovenvejende sandsynlighed, vil hente sin brud, menigheden, i dette indeværende år 2014. Og han har sagt det vil ske i forbindelse med Rosh Hashanah, altså i september. Og her tror jeg personligt, at det er mere oplagt, at det vil være den 26. fremfor den 25. da sidstnævnte dato vil være lige op til jødernes sabbath.

Dette er ikke baseret på syner, drømme eller særlige åbenbaringer. Dette er baseret på studie af Bibelens ord, NASAs beregninger om himmellegemernes bevægelser, samt jødisk kultur og kommunikationsforståelse.

Jesus siger i Markus 10, at end ikke han selv kender dagen. Kun Faderen, men i Åbenbaringen 1 v.1 siger Jesus nu, at ALT nu (efter han steg til himmels) er blevet ham åbenbaret og det fordi han skal fortælle det videre til de, som tjener ham. Så det, Jesus ikke vidste i Markus 10, ved han nu i Åbenbaringen 1.

1. Thess. 5 v.4 skriver, at vi hvis vi lever i lyset, BØR vi kende dagen for hans komme. Hvis man lever i mørket, altså at livet med Gud er blevet ritualer og traditioner og uden liv og fællesskab, SÅ vil Han komme som en tyv om natten.

Så der er ikke noget odiøst i, at skulle kunne vide hvornår Han kommer igen...

Ses vi deroppe???

torsdag den 26. december 2013

Kvinden på himlen

Åbenbaringen 12 v. 1-2, 6:
"Og et stort tegn viste sig på himlen, en kvinde klædt i solen, med månen under sine fødder og med en krone af tolv stjerner på sit hoved. Hun skulle føde, og hun skreg af smerte i sine fødselsveer.... Men kvinden flygtede ud i ørkenen; dér har hun et sted, som Gud har gjort rede til hende, for at hun kan få sin føde dér i tolv hundrede og tres dage." (1260 dage = 3 1/2 år).

Åbenbaringsbogen kapitel 11, 12 og 13 beskriver midten af Trængselstiden. Når man kan identificere halvvejs i Trængselstiden, fortæller Gud os dermed, at nu er der "kun" 3 1/2 år tilbage.

Nogle bibellærere underviser, at kvinden repræsenterer Israel. Sol repræsenterer Jakob, månen repræsenterer Jakobs hustru og stjernerne Israels stammer. Dog har Israel 13 stammer, og ikke tolv. Så det stemmer ikke helt. Men det er MULIGT der er denne parallel...

Men lad os tage den simpleste og mest direkte tolkning. Den er oftest anbefalelsesværdig.

Gud siger midt i Trængselstiden: "Se op! Der er en kvinde på himlen."

Vi er nødt til at se på noget, som relaterer til stjernerne og til Bibelen.

1. Mosebog 1 v. 14:
"Gud sagde: "Der skal være lys på himmelhvælvingen til at skille dag fra nat. De skal tjene som tegn til at fastsætte festtider, dage og år, og de skal være lys på himmelhvælvingen til at oplyse jorden!" Og det skete; Gud skabte to store lys, det største til at herske om dagen, det mindste til at herske om natten, og stjernerne."

Så Gud har skabt stjernetegnene på himlen. Astrologer mv. har kuppet og perverteret Guds skaberværk, og mange kristne tager i dag stor afstand fra stjernetegnene. Men de er Guds skaberværk og tegn Han bruger til at identificere tider overfor menneskene.

Ud af de 12 stjernetegn (krebsen, tyren, skorpionen, vægten, løven, fiskene, tvillingerne mv.) er der kun én kvinde: Jomfruen, som vi kalder stjernetegnet på dansk.

Hvis du bor i Jerusalem, vil en 'kvinde' dukke op på himlen den 23. september 2017. Stjernekonstellationen Jomfruen står op, med solen ved sit hoved og månen under sine fødder.


Sammen med Mars, Merkur og Venus, der vil være ved hendes hoved mellem "Løven" og hendes hoved, samt de 9 stjerner i stjernetegnet "Løven" over hendes hoved, har hun 12 stjerner på sit hoved.
Jupiter, Kongeplaneten, vil være placeret omkring hendes skød i 41 uger (graviditetsperiode), som om hun er gravid.

Stjernekonstellation 23. september 2017 over Jerusalem.

Det kan også illusteres således:


Men alt dette her indentificerer når halvdelen af Trængselstiden er overstået. Hvis vi trækker 3 1/2 år fra, lander vi i 2014. Lægger vi 3 1/2 år til, lander vi i 2020.

(Er det egentlig ikke bemærkelsesværdigt, at alle politikere i øjeblikket planlægger frem til år 2020...???)

Hvis vi ser det i et større sammenhæng, så vil dette hænde ca. 3 1/2 år efter den sidste blodmåne Tetrad i 2014-15, og her skal altid regnes fra den FØRSTE blodmåne. Læs indlægget om Tegn i Sol, måne og stjerner.

Stjernetydning på Jesu tid

Denne slags stjernetydning brugte man meget i oldtiden. Og det var også dette der ledte De Vise Mænd på sporet til Bethlehem.

Når vi taler om et menneskes fødselsdag, taler vi om den dato dette menneske blev født. Men når vi bliver født, har vi jo allerede været i verden i 9 måneder i moderens skød.

Det, som skete på himlen på det tidspunkt, hvor Jesus blev undfanget, var der en konstellation med Jupiter, Regulus og stjernetegnet Løven. Jupiter kaldes: "Kongeplaneten". Regulus kaldes: "Kongestjernen". Løven kaldes: "Konge-tegnet". Så 3 konger står sammen på himlen omkring 3 år før det vi i dag kalder år 0.

Forskere har beregnet til, at Jesus blev født omkring den 17. juli år 3 før vor tidsregning. Så 9 måneder fra denne dato, betyder Jesus blev undfanget (kom til verden), omkring den 11. september år 4 før vor tidsregning.



Så ud over ovennævnte astronomiske tegn, så var der også Bethlehems-stjernen som tegn på Jesu fødsel.
Så hvis du tror på Bethlehems-stjernen, må du forstå at Gud siger: "SE OP!". Han sætter tegn på himlen til at pege mod Ham.

Endetidens tidslinje

Så bare lige som en reminder, så kommer her igen tidslinjen for Endetiden:






Kilde
discover.org
informedchristians.com
starofbethlehem.net