Brexit - God ide eller Guds ide?

EU - Tanken om hele Europas lande og folkslag skal bindes sammen til en enhed; et fællesskab. Vi skal droppe vore nationale identiteter og istedet iklæde os en fælles Europæisk identitet.

Tanken om fællesskab og enhed kan lyde besnærende. Nogle antager også ideen for at være baseret på kristne værdier, men er det nu også sådan?

Fra et radikalt kristent perspektiv læner ordene om enhed og fællesskab sig op ad andre fraser vi anvender i kristne sammenhænge, men der ligger en perverteret tankegang bag. Tanken om, at forene landene og folkene til en enhed er ikke en Guds tanke!

På Babelstårnets tid, hvor alle folk havde fælles sprog og fælles kultur, men havde mistet Gudstroen, da begyndte man at ville manifestere sig op imod Gud. De bestemt sig for at bygge et tårn der ville strække sig helt ind i himlen. "Så sagde Herre: "Se, de er ét folk med samme sprog. Når de begynder at handle sådan, vil intet af det, de planlægger, være umuligt for dem.". (1. Mos. 11:6) Gud gav derfor folket forskellige sprog, så de ikke længere kunne kommunikere og de måtte opgive deres forehavende. Gud spredte folket over hele jorden.

Gud fastsatte landegrænser for de forskellige folkeslag (5. Mos. 32:8 og Apg. 17:26). Intet steds i Bibelen ophæver Gud denne inddeling. Faktisk fastholder han den stædigt, ved at have udpeget ét folkeslag som sit udvalgte: Jøderne.

Altså, at folkeslag er inddelt efter landegrænser efter kultur og sprog er en Guds ide. 

Kultur kendetegnes iflg. politologen og forfatteren Samuel P Hountington ved man har et fælles sprog, historie, traditioner, kultur og religion. Hountinton kalder disse for civilisationer.

Europa har ikke et fælles sprog, selvom man prøvede i begyndelsen af 90'erne at indføre Esperanto som et nyt fælles sprog, lykkedes det aldrig rigtigt. I dag har EU hele 24 officielle sprog.

Vores fælles historie består mere i at bekrige hinanden, end egentlig fælles harmoni. 

Fælles traditioner har vi heller ikke meget af. Faktisk er traditionerne mellem nord, syd, øst og vest så forskellige, at de ikke kan betegnes som værende fælles. 

Vores kulturelle tilgang er så forskellig fra hinanden, at ikke mange danskere vil kunne sige de deler fælles kultur med sydeuropæere eller østeuropæere. Sydeuropæere anses for dovne, mens østeuropæere anses for kriminelle. Vi anser os selv for at være den flittige dreng i klassen, som alle bør se op til.

Religionen er også fragmenteret. Overordnet set har vi ganske vist den kristne kulturarv til fælles, men i sydeuropa er det i den katolske udgave med paven i spidsen. I den nordlige del af Europa er det den evangelisk-lutherske reformatoriske udgave med individet i spidsen. På de britiske øer er det den anglesaksiske kirke, der mere er et politisk brud med katolicismen, end et teologisk brud. I øst er det den ortodokse kirke, som er en anden variant af den romersk-katolske kirke. Så ikke engang i religionen har vi kunnet blive enige.

Vi har altså en så temmelig forskellig tilgang til de parametre, som Hountington udpeger der identificerer en fælles civilisation, eller identitet om man vil, at man næppe kan tale om en fælles enhed.

Gennem historien har der været mange forsøg på at samle flere kulturer og nationer under fælles ledelse. Enten frivilligt eller gennem tvang og undertrykkelse. Nogle har overlevet kort tid, andre længere, men fælles for dem alle er, at de er gået til grunde igen. Nogle vil måske påpege USA som et modbevis, men USA er lidt en joker i denne kontekst. USA består primært af efterkommere af immigranter, der rejste til landet for få århundreder siden. De har således ikke en tusindårig historie, der knytter sig til et geografisk område. Alligevel er USAs eksistens, som vi kender den i dag, truet.

Lige siden Babels fald, har mennesket og satan søgt at genetablere det, som Gud valgte at sætte en stopper for. Vi bygger tårne/skyskrabere, som symbol på menneskets overlegenhed. Vi søger at genforene hvad Gud splittede op, for hvis dette lykkes, vil intet være os umuligt.

Denne viden er der kun én der kan have. Én, som selv var tilstede da Babel faldt og sprogene forvirrede folkene og folket blev spredt over jorden. Denne ene er han, som gjorde oprør mod Gud: Lucifer, eller Satan.

Islam er mere en ideologi, end det er en religion. Den grundlæggende målsætning i islam er ligeledes, at samle hele verden under én ledelse og under ét sprog. Det sprog er ikke engelsk, men arabisk. Islam dækker sig under et religiøst ansigt, og derfor møder den ikke samme politiske modstand fra EU, som hvis den var kommet i skikkelse af en ny politisk ideologi.

Jeg finder intet bibelsk belæg for, at det er imod Guds Ord, at handle med hinanden på tværs af grænser og kulturer, men at nedbryde grænserne og forsøge at samle disse til én enhed og som ét folk, er der ikke bibelsk belæg for.

EU må derfor betragtes som værende en humanistisk god ide, men det har aldrig været en Guds ide. Der imod må Brexit mere anses som værende en tilbagevenden til det kristne fundament og Guds ide.

Græsk vs. Hebræisk

Mange teologer, bibellærere, præster og undervisere i Bibelske tekster henviser ofte til den græske tekst. Hvorfor?

Det, som typisk kaldes Det Nye Testamente er skrevet på græsk, da det var skriftssproget på den tid. Det talte sprog fra imidlertid aramæisk, som er en variant af hebræisk.

Det som jeg så stiller spørgsmålstegn ved er, om græsk er den bedste grundtekst at henvise til?

Som dansker skriver og tænker jeg på dansk, even if I write in english, oder deutch (også selvom jeg skriver på engelsk, eller tysk). Hele min kulturforståelse er dansk, ligesom også mine udtryksformer er danske.

Vi danskere har udtryk og vendinger, som ikke umiddelbart kan oversættes til andre sprog, uden de mister deres betydning eller forståelse. F.eks. når vi beder en anden "at rende og hoppe". Hvis en oversætter ikke kender dybden i betydningen af dette, vil sætningen bliver oversat direkte ti: "to run and jump". Modtageren vil stå uforstående, og vil så efterhånden selv begynde at tillægge en tolkning af udtrykket for, at give det mening og forståelse. Det kan måske ende med at handle om en særlig motionsform, måske endda tolkes som en variant af hækkeløb.

For nogle år siden havde vi besøg i vores kirke af en prædikant fra udlandet. Han havde selv medbragt en tolk - ikke en særlig dygtig tolk, men det vidste han jo af gode grunde ikke. I sin tale brugte han et billedsprog med "Fine China". Tolken fik det oversat til: "Fint kinesisk" uden en uddybende forklaring, med det resultat, at tilhørerne der ikke kendte udtrykket mistede halvdelen af budskabet, idet de ikke forstod at hans billedsprog handlede om old-kinesisk porcelæn af helt særlig, men skrøbelig, kvalitet.
Samme prædikant brugte også udtrykket: "High five". Altså om det med at slå en hånd sammen med en anden i strakt arm. Tolken fik det oversat til: "Fem høje", og tilhørerne sad lettere forvirrede og kiggede på hinanden... Hvad er det for nogle høje han taler om? Er det gravhøje?...

Et sted hvor vi ser hvordan oversættere har smittet en fejloversættelse af på hinanden, er i beretningen om Peters forådelse af Yeshua i Lukas 22 v.60. Fejlen her består i, at der ikke fandtes høns i Jerusalem på det tidspunkt. Høns blev anset for at være urene dyr. "Hanen" der galede var altså ikke en hane fra et hønsehold. "Hanen" var et øgenavn der blev anvendt om præsten der kaldte til morgenbøn. Dette udtryk forstod disciplene, for både de og Yeshua var en del af samme kulturforståelse, mens vi har tolket det bogstaveligt.
Har det nogen betydning, kan man så spørge? Ikke i dette eksempel, men der er andre eksempler hvor det har haft stor betydning for misforståelse af teksten og budskabet.

Et andet sted hvor forskellen kommer særligt til udtryk, er hvor Yeshua i Åbn. 1 v.8 siger: "Jeg er alfa og omega..." Græsk er et lineært sprog, altså hvor alfabetet skrives lineært, er hebræisk cirkulært, hvor det første bogstav (Aleph) hænger sammen med det sidste bogstav (Tav). Den græske udgave kan da tolkes til: "Jeg er begyndelsen og slutningen", mens den hebræiske udgave kan tolkes til: "Jeg er uden begyndelse og uden ende". En ganske anderledes og mere sigende oversættelse, som også bekræfter at Gud altid har været og altid vil være.

Det er altså vigtigt at man kender nuancerne i det sprog der oversættes fra, men ikke blot det, man må også kende kulturbaggrunden hos forfatteren.

Det, som jeg prøver at sige er: Blot fordi man skrev på græsk, var forfatterne på Det Nye Testamentes tid jøder af kultur og forståelse. Det betyder, at den mest reelle grundtekst man tager udgangspunkt i, ikke bør være græsk, men hebræisk.

Grenen og træet

En af de ting, som jeg har gået og spekuleret på siden nytåret er, at vi kristne i stor stil går og venter på jøderne konverterer over til kristendommen. Indtil dette sker har mange en lidt distanceret forhold og holdning til jøderne. Jo, Bibelen siger vi skal bede for Israel og Jerusalems fred, fint nok, men ligefrem til at begynde at dykke ned i og undersøge jødedommen, de hebræiske skrifter mv. er et alt for voldsomt skridt for mange. Argumenter som: "Bibelen er hævet over nationen Israel og over jøderne som folk" er et af dem jeg har hørt.

Det vil komme som et chok for mange kristne, at Jesus faktisk var jøde og ikke gik under navnet Jesus, men Yeshua eller Yehoshua. Yeshua var rabbiner, som betyder lærer.

Drengebørn skulle på Yeshuas tid lære 1. Mosebog uden ad inden 6-års alderen. Når de nåede 12 år skulle de kunne hele Torahen (1.-5. Mosebog) udenad. Her blev de afhørt af de skriftslærde, og de skulle stille spørgsmål til disse, gerne vanskelige spørgsmål, for at vise de ikke blot havde lært udenad, men også forstod hvad de havde lært.
De dygtigste blev taget i rabbinerskole, hvor de studerede Torahen (loven) og Tawnak (profeterne), samt historierne mv. Klarede man ikke dette måtte man vende tilbage til sit fædrende fag.
I en alder af ca. 30 år var man udlært rabbi. Som rabbi skulle man gå ud og finde sig nogle disciple, som man kunne oplære i skrifterne.

Yeshua fulgte altså ned til mindste detalje traditionen for jødiske drengebørn.

En ting, som jeg er blevet undervist i gennem hele mit liv er, at loven ikke er gældende mere. Kristne ser bort fra loven, bortset fra de 10 bud. Men er dette nu også korrekt?

Mathæus 5 v.18-19:
"Sandelig siger jeg jer: Før himmel og jord forgår, skal ikke det mindste bogstav eller en eneste tøddel forgå af loven, før alt er sket. Den, der bryder blot ét af de mindste bud og lærer mennesker at gøre det samme, skal kaldes den mindste i Himmeriget. Men den, der holder det og lærer andre at gøre det, skal kaldes stor i Himmeriget."

Kristne har glemt, at vi er en gren, som ikke hører til på træet, men som er blevet indpodet ved troen. Vi er ikke stammen; det er jøderne - Guds udvalgte folk. De kristnes opførsel overfor jøderne er hovmodig. Vi er nødt til at ydmyge os og bede om tilgivelse. Ikke blot til Gud, men også til jøderne som folk.

1. Korintherbrev 13 v.9:
"For vi erkender stykkevis, og vi profeterer stykkevis"

1. Mosebog 48 v.10:
"Israels øjne var svækkede af alderdom, så han ikke kunne se."

Ifølge messianske lærere hænger disse to vers sammen. Vort syn er begrænset. Jødernes syn er begrænset og de ser ikke Yeshua som den han er: Ha'Massiac (Messias). Kristnes syn er begrænset, og de ser ikke Yeshua som den han er: Jøden Yeshua.

Den side, som først ydmyger sig, vil være den side som får hele billedet at se.

Nytårshilsen 2015

Året 2015 er netop begyndt, og det betyder ofte, at man gør status. Status over hvad som er sket i det forgangne år, men også hvad man forventer sig at det kommende år.

Mens vi står på dørtærkslen af et nyt år, befinder vi os samtidig ca. 3 måneder inde i et nyt år ifølge en anden kalender; den jødiske kalender. Og hvorfor er dét så vigtigt? Jo, det er vigtigt fordi, at det er dén kalender Gud bruger, og som Bibelens profetiske budskaber er bundet sammen med. Så uden kendskab til denne kalender, forstår vi ikke at tyde tiderne vi lever i.
Jeg vil ikke gå nærmere ind i den jødiske kalender her, men blot gøre opmærksom på du kan læse om denne på et tidligere indlæg her på bloggen.

Den 24. september e.v.t. begyndte et nyt år i den jødiske kalender. Et såkaldt Shemitah-år. Shemitah-år er hvert 7. år og blev grundlagt af Gud allerede i 1. Mosebog. Jøderne skulle dyrke jorden i seks år. Det syvende år måtte de ikke arbejde. Al gæld skulle slettes og alt lånt skulle afleveres tilbage. Dette var et år, hvor samfundsøkonomien blev nul-stillet. Når jøderne overholdt denne praksis velsignede Gud deres afgrøder, så de gav for tre års høst i det sjette år. På den måde behøvede de slet ikke at arbejde i det syvende år. Men når denne forordning ikke blev overholdt, blev den i stedet til en forbandelse og dom over nationen i Shemitah-året.

Hvad har det så af betydning for os? Jo, Shemitah rammer ikke kun jøderne, men alle nationer som har kendt Gud, men som har vendt sig bort fra Ham. Vendt sig bort i den forstand, at man ikke længere følger Hans Ord som nation. I stedet gør man de ting, som ikke er af hans vilje.
Hvad er det så for ting, som vi gør der ikke er af Hans vilje? Skilsmisser (endda er det næsten blevet "mode" blandt kristne også at blive skilt), aborter, accept af homoseksuelle ægteskaber, pornografi, ikke at holde helligdagen hellig........

Gud giver altid advarsler inden en dom. Advarslerne tjener til formål at fange vores opmærksomhed, så vi kan angre og omvende os fra vor færd og atter komme på ret vej med Gud. Når vi "overhører" advarslerne og stadig fortsætter, så kommer dommen. Præcist ligesom når vi opdrager børn, og gentagne gange beder dem stoppe med at slå hinanden i hovedet med en kæp. Til sidst kommer mor eller far og sender ungerne på værelset, eller anden form for straf for ikke at høre efter hvad som blev sagt.

Hvilke advarsler har der så været i Shemitah-år?

1987: Black Monday. Det største krak hidtil i historien.

1994: Børskrak

2001: 9/11 + børskrak. Børsen sluttede den 11. september på 9605 point (9, 6+0+5 = 11). Børsen i New York holdt lukket i 1 uge. Da den genåbnede 1 uge senere, startede den igen på 9605 point, og faldt 777 point på Elul 29, den dag i den Bibelske kalender, hvor Gud siger at al økonomi skal brydes ned.

2008: Finansøkonomisk krise. Børsen sluttede på 9605 point. Der gik et chok gennem børshandlerne i New York. De genkendte tallet.

I begyndelsen af hvert Shemitah-år har der været et eller et par markante fald i børsen. Disse er skygger af det som skal komme. I Shemitah-årets begyndelse den 24. september 2014 faldt børsen med over 300 point i den første måned. Dette er altså næsten 50% af hele faldet i Shemitah-året i 2008. Kina har overtaget USAs 1. plads som verdens største økonomi.

Hvad "ser" jeg komme i 2015?

Først har vi en solformørkelse den 20. marts. Denne markerer præcist halvvejs gennem Shemitah-året, ligesom Elul 29 markeres af en solformørkelse den 13. september 2015. Solformørkelser er i traditionel jødisk kontekst også en advarsel om dom over hedningerne. Hedninger er alle ikke-jøder.

Dommen vil have med det økonomiske at gøre. Verden er allerede begyndt sin vej ud i en ny og større finansøkonomisk krise, men ser det bare ikke klart endnu. Politikerne tror de stadig kan nå at rette skuden op, men det er "Titanic" der er på vej mod dybet...

Dommen kan muligvis også have at gøre med den stigende islamisering. Ikke blot i Mellemøsten, men hele Vestens knæfald og forherligelse af muslimerne, og på samme tid foragt for jøder og kristne, vil komme til at ramme Vesten som en boomerang i nakken. Jeg tror vi vil komme til at opleve et boom i terrorist-aktioner. Både udøvet af individer, men også af små fraktioner med radikaliserede synspunkter. Også celler af IS (Islamisk Stat) vil komme i aktion, tror jeg.

Dommen kan have med krig at gøre. Krig i Mellemøsten, men også krig i Europa og USA. Rusland kommer til at invadere Europa. Særligt Sverige, Norge, Frankrig og Tyskland vil blive særligt hårdt ramt, men også USA vil blive ramt overraskende og hårdt i en sådan grad, at de vil være ude af stand til at hjælpe allierede i Europa. Agressatoren vil være Rusland, som vil angribe på flere fronter. Dette forventer jeg vil ske til sommer.

Dommen kan have med omfattende naturkatastrofer at gøre. Jordskælv i hyppigere, voldsommere og mere destruerende omfang. Vulkanudbrud i samme skala. Tsunamier også på breddegrader, hvor dette fænomen har været mere eller mindre ukendt. Skovbrande, tørke, forureninger, oversvømmelser, storme mv.

Dommen kan have med stor hungersnød at gøre. Høsten kommer til at slå fejl mange steder, og der vil opstå mangel på mad. Oversvømmelser og andre forhold vil ødelægge de forrådskamre som allerede er opbygget, så disse ikke vil være til gavn - i hvert fald ikke i det tiltænkte omfang.

Dommen kan have med sygdomsudbrud og epidemier og pandemier at gøre. Ebola og andre kendte som ukendte sygdomsudbrud i nye usete skalaer.

Vækkelse og forfølgelse

Dommen vil have med vækkelse at gøre. Kristne i Vesten vil blive vækket op af Tornerose-søvnen. Vækkelse handler om de i forvejen troende, som får genopflammet sin tro, så at sige. Man bliver bevidst om indholdet af sin tro. Denne bevidsthed skaber en længsel for at dele dette med andre. De vil begynde at anråbe Gud, og samtidig opleve en frimodighed til at dele evangeliet. Vækkelse er ikke at se mennesker strømme til kirkerne uden større årsag. Vækkes kan kun den som sover, og sove kan kun den som har været vågen.

Men at opleve store menigheder, som i frihed tilbeder Gud, vil nok ikke blive et hverdagssyn. Forfølgelse vil tage til. Kristne kommer til at leve med livet som indsats. At samles i kirker i større forsamlinger, vil være forbundet med stor risiko, såfremt det er kirker der tager sin tro seriøs.

I efteråret 2015, mere præcist Elul 29, den 13. september, ved solnedgang kl. 18.48 (dansk tid: 15.48) blæses der i Shofars i Israel, både for at annoncere at Shemitah-året er forbi, men også for at annoncere at det er nytår. Der blæses i 3 sekvenser af 33 blæs, afsluttende med det 100. blæs, kaldet Guds Basun. Det vil nu være Tishri 1 i året 5776 i den jødiske kalender, dagen som kaldes: "Dagen og timen ingen kender". Dagen, som Yeshua (Jesus) har sagt Han henter sin brud. Vi kan ikke være 100% sikre på endnu at det vil være i 2015, men det er nødt til at være i slutningen af et Shemitah-år, da Han gentagene gange har lovet at frelse bruden fra Herrens vrede (trængselstiden).  I 1. thess. 5:2-4 står der: "For I ved selv ganske nøje, at Herrens dag kommer som en tyv om natten. Når folk siger: "Fred og ingen fare!" da er undergangen pludselig over dem som veerne over en, der skal føde, og de skal ikke undslippe. Men I, brødre, er ikke i mørke, så dagen skulle kunne overraske jer som en tyv."

Som troende kristne, der har overgivet vore liv til Herren; ikke blot ved ceremoni og ord, men også i handling og personlig stillingstagen, kan vi se frem mod et år som på mange måder vil blive det værste og det bedste i vore liv.
Det værste fordi, vi sandsynligvis kommer til at gennemgå trængsler vi hidtil ikke har kendt til. Nogle af os vil måske endda lide martyrdøden. Det kan være vanskeligt at forestille sig i dag, men ligesom Berlin-muren faldt og ændrede verdensbilledet og -situationen på et par timer, så kan en enkelt begivenhed også ændre vor situation på øjeblikke. Og meget tyder på, at en sådan begivenhed vil indtræffe i løbet af de næste ca. 6-9 måneder.

Det vil derfor være tid til at gøre op med hvad din ejendom, altså dit jordiske gods har af betydning for dig. Holder det dig på jorden eller fokuset væk fra det som skal komme?

Hvad nu hvis Herren ikke henter sin brud i år? Ja, så må vi se fremad, langt længere fremad, for så vil det ikke blive de næste mange år. Faktisk vil ingen af de astronomiske tegn Bibelen profeterer korrespondere med sol- og måneformørkelser ifm. Shemitah-år og jødiske helligdage de næste 50 år, ligesom profetien om kvinden (jomfruen) på himlen i Åbenbaringen 12 heller ikke vil korrespondere. Alle disse tegn korresponderer nemlig fra nu og frem til 2022.

Må Herren bevare os og troen i vore hjerter indtil dagen kommer, hvor vi skal stå ansigt til ansigt med Kongernes Konge.

Himlen er ikke målet...

Kristne, som kultur-kristne, taler om vore kære 'deroppe', underforstået i himlen. Kristne kan have tendens til at fokusere på en evighed i himlen. Har ofte hørt udtalelser som: "Når Jesus kommer og henter os, så skal vi være hos Ham i himlen i al evighed".

Men er dette nu også sandt?

I Åbenbaringen 21 læser vi om Den nye himmel og den nye jord, men målet er ikke at komme i himlen hvor Guds bolig er, men at komme til at bo på den nye jord, hvor Gud selv også vil tage bolig.  Så målet er ikke himlen, men at bo på den nye jord. Dette er altså genoprettelsen af Guds oprindelige skaberværk: En jord, hvorpå menneskene skulle bo, i et paradis hvor Gud selv også ville være tilstede. Mennesket valgte i stedet synden, men Gud havde en plan til genoprettelse: Han ville sende sin søn, som med sin død skulle bygge bro igen mellem menneskene og Gud.

Lige som den gamle pagt, hvor Templet var indrettet med en forgård, det hellige og det allerhelligste, hvor Gud gav fri adgang til det allerhelligste da Han flængede forhænget fra øverst til nederst, således er også eksistensen indrettet efter samme princip. Forgården er frelsen i kristus mens vi endnu er på jorden. Det hellige er Guds bolig i himlen, men det Allerhelligste vil være tilværelsen på en ny jord, hvor Gud tager bolig blandt menneskene.

Jorden er altså et forstadie til Himlen, mens Himlen ligeledes er et forstadie til den nye jord.

Så når vi forestiller os evigheden, så er det en evighed på den nye jord, vi skal forestille os...

Men når vi taler om evigheden i Guds nærvær, så må vi også have in mente, at der er en evighed adskilt fra Guds nærvær.

Forgården er her tilværelsen på jorden, hvor vi tager afstand fra Gud. Næste stadie er helvede, en tilstand af tortur og smerte uden ophør. Men også afstanden fra Gud har et tredje stadie: Ildsøen.

Så når vi glædes over en evig og uophørlig samvær med Gud, så må vi huske alle dem omkring os, som måtte se frem til en evig og uophørlig afstand fra Gud under kontinuerlig pinsler og tortur.

Shemitah, jubelår og Herrens genkomst

Når I læser dette indlæg, kan det være mulighed for små uoverensstemmelser med tidligere indlæg. I stedet for at sidde og bruge masser af tid på at redigere gamle indlæg, håber jeg I vil fokusere på de nyeste indlæg. 

Jeg har prøvet at udarbejde en lille grafik, som illustrerer lidt om sammenhængen mellem Bibelske profetier og samtiden. Denne grafik vil jeg præsentere i dette indlæg. 

Shemitah er et begreb, som jeg vist ikke behøver at præsentere nærmere. Når jøderne havde holdt 7 Shemitah, var det første år i den nye cyklus det 50. år erklæret jubelår. I jubelåret skulle land gives tilbage til dets oprindelige ejer. Der er ganske vist ingen på jorden som i dag kender cyklussen for jubelåret, men Gud kender den. Han har selv fastsat kalenderen og cyklussen.

Som den ovenstående illustration viser, er at året efter Shemitah i 1915-16, fik jøderne i 1917 rettigheden til at vende tilbage til Israel igen. Altså; landet blev givet tilbage til dets oprindelige ejer. I 1948 blev landet så officielt genoprettet. 

I 1965-66 er det igen Shemitah-år. I året efter, i 1967 - præcis 50 år efter jøderne fik landet tilbage, vandt jøderne Jerusalem tilbage, uden at åbne så meget som et eneste skud. 

Vi springer herfra videre til år 2000. I år 2000-01 var det atter Shemitah-år, som blev ramt af 9/11 og efterfølgende en verdensomspændende økonomisk krise. Dette var den første advarsel. 

Præcist 7 år senere rammes verden igen i Shemitah-året 2007-08 af den værste finansøkonomiske kriser, verden hidtil har set. 

I skrivende stund befinder vi os i Shemitah-året 2014-15. Et Shemitah-år, som også falder sammen med de såkaldte blood-moons (blod måner) og solformørkelser. 

Med det mønster der har været, så er det nærliggende at spørge hvad der vil ske i 2017, 50 år efter jøderne fik Jerusalem tilbage? Det sidste punkt jøderne tragter efter, er at få Tempelbjerget tilbage. Jøderne søger at genopbygge templet, for at genoptage ofringerne. Nogle kristne tager afstand for denne tanke, da man hellere ser jøderne i stedet indser Yeshua (Jesus) som deres Messias og tager imod frelsen. Dette håber forståeligt, men vi må også blot erkende, at Bibelen profeterer templets genopførelse og ofringernes genoptagelse. Men genopførelsen af templet vil korrespondere med eskatologiens trængselstid. 

I 2017, eller mere præcis: den 23. september 2017, står stjernetegnet Jomfruen op på himlen over Jerusalem, med solen ved hendes hoved, månen under fødderne og 12 "stjerner" (løvens 9 stjerner + venus, merkur og mars) over hovedet. I hendes skød vil konge-planeten Jupiter være at se i 9 måneder (graviditetsperiode), hvorefter den vil glide ud af stjernebilledet (fødsel) midt i 2018. 

Fra september 2015 til 2018 vil der være en periode på 3,5 år. Stjernebilledet Jomfruen markerer halvvejs i trængselstiden, eftersom der vil være 3,5 år tilbage EFTER "fødslen". 

Meget tyder på, at vi troende, som har taget imod evangeliets budskab om frelsen, har mindre end 12 måneder tilbage jorden... 

For I ved selv ganske nøje, at Herrens dag kommer som en tyv om natten. Når folk siger: "Fred og ingen fare!" da er undergangen pludselig over dem som veerne over en, der skal føde, og de skal ikke undslippe. Men I, brødre, er ikke i mørke så dagen skulle kunne overraske jer som en tyv om natten.  (1. Thess. 5 v.2-4)

666 - Dyrets mærke?

  

Endnu engang oplever jeg, at det fyger omkring blandt kristne, med konspirationer om dyrets mærke, beskrevet i Åbenbaringen.


Frimærket til højre er blot en illustrativ reference til 'dyrets mærke' med et glimt i øjet.

Jeg vil her nedenfor blot introducere et par af konspirationerne om dyrets mærke:





Kan beregning af udsnit af en dollarseddel være dyrets mærke?

Stregkoden har blandt mange været et frygtet symbol på dyrets mærke. Baggrunden for denne frygt ligger i, at stregkoden indeholder 3x2 længere streger, altså 6 streger. Man tillægger derfor hver dobbeltstreg værdien 6, og dermed når man frem til 666.







Et af de nyere konspirationer er, at Google Chrome (en webbrowser) skulle udgøre kravene til dyrets mærke. Argumentationen kan du se her til venstre. Så kan du selv afgøre logikken i dette.

Et af de for mange frygtede, er microchippen. En chip, som vil skulle placeres under huden, og som vil kunne registrere mange oplysninger om borgeren. En chip, som også vil kunne fungere som betalingsmiddel 

Ikke engang Visa er gået ram forbi til at udnævnes til at være dyrets mærke.







Et af de seneste jeg har set, er M-logoet for energidrikken Mønster eller Monster. Dette baseres på forvrængede udgaver af bogstavet Vav =V i det hebræiske alfabet. Vav har talværdien 6. Bogstavet Vav har betydningen af et søm, som får flere elementer til at hænge sammen.

Også Walt Disney's signatur har nået frem til konspirationen om dyrets mærke.






Personligt mener jeg at INGEN af de ovenstående er troværdige!

Codex Vaticanus

Først, lad os se på udsnittet fra grundteksten, som er blevet oversat til 666, også betegnet som dyrets mærke.

Dette udsnit fra grundteksten er hvad, som er blevet oversat til 666 fra græsk, som det øvrige af Johannes Åbenbaring oprindeligt blev skrevet på. Teksten skal læses fra højre mod venstre. For at nå frem til denne oversættelse, har det krævet at man ændrer på det første tegn, drejer det næste 90 grader og ignorer det sidste. Herefter skal talværdien af disse lægges sammen, for at opnå tallet 666. 

I en bog, som regnes for at være Guds Ord til menneskene, hvor han prøver at tydeliggøre hvad og hvem Han er, virker det fuldstændig ulogisk, at Gud i ét enkelt ord skulle pludselig være SÅ kryptisk?

Johannes fik synerne og prøvede at skrive og beskrive hvad han så. Spørgsmålet er: Kan Johannes have forsøgt at efterligne det han så - inklusive for ham ukendte skriftstegn? Hvis det er ukendte skriftstegn, må det være et sprog han ikke kender. I hvert fald ikke i den grad, at han taler eller skriver det. Vi kender alle sprog, uden at beherske det. De fleste af os kan f.eks. sagtens genkende fransk-lignende sprog, uden vi behersker sproget i skrift og tale.  

Johannes Åbenbaring 13 v.11-18

Jeg så et andet dyr komme op af jorden; det havde to horn som et lam, men talte som en drage. Det udøver hele det første dyrs magt for dets øjne; og det får jorden og dem, der bor på den, til at tilbede det første dyr, det hvis banesår blev lægt. Det gør store tegn, så det endog får ild til at falde fra himlen ned på jorden for øjnene af menneskene. Det forfører dem, der bor på jorden, med de tegn, som det har fået givet at gøre for dyrets øjne, og siger til dem, der bor på jorden, at de skal lave et billede af dyret, der fik sværdhugget og kom til live. Og det fik givet at blæse livsånde i dyrets billede, så dyrets billede også kunne tale og få alle dem dræbt, der ikke vil tilbede dyrets billede. Det får alle, store og små, rige og fattige, frie og trælle, til at sætte et mærke på deres højre hånd eller deres pande,  så ingen kan købe eller sælge undtagen den, der bærer dette mærke, dyrets navn eller dets navns tal.  Her kræves der visdom! Den, der har forstand, må regne på dyrets tal, for det er et mennesketal. Dets tal er 666.

Hvad er det, som kendetegner dyrets mærke? 

• Dyrets mærke skal være placeret på højre arm eller pande. Arm, fordi det græske ord: "dexios" dækker hele højre side af kroppen. 
• Mærke er oversat fra det græske: "Charagma", som kan oversættes på flere måder: klistermærke, frimærke, tatovering, brændemærke, udskåret i træ, skulpturelt, graveret, formet. Det grundlæggende her er, at det af ordet angives det er noget der i sin synlighed kan tages af og på efter behov. Ikke en permanent implatering.
• Dyrets mærke er også et navn. Et navn betyder også: en bekendelse, en proklamation, en ed. De fleste navne har en betydning. Prøv at slå betydningen af dit eget navn op på nettet. Betydningen af et navn er ikke noget, som vi traditionelt i nyere tid vægter meget i vores kultur, men i Mellemøsten, hvor Bibelen er forfattet, betyder det ALT! Husk f.eks. hvordan Jesus ændrer navnet på Kefas til Peter. 
• De, som ikke vil tilbede dyret, vil blive søgt dræbt. Dette vil få mange til at tage imod mærket, et kendetegn, der signalerer loyalitet. 
• De, som ikke har loyalitetsmærket, vil blive dræbt. Eller i hvert fald forsøgt herpå. 

Dyrets mærke er altså en bekendelse om loyalitet, overgivelse eller underkastelse, og som anerkendelse på loyaliteten modtages mærket så andre kan se loyaliteten. 

Hvad er det bibelen siger om bekendelse?

Ordsp. 18 v21: 

Liv og død er I TUNGENS vold,

de, der er venner med den, nyder dens frugt. 

Rom. 10 v9-10:

For hvis du MED DIN MUND BEKENDER, at Jesus er Herre, og i dit hjerte tror, at Gud har oprejst ham fra de døde, skal du frelses. For med hjertet tror man til retfærdighed, MED MUNDEN BEKENDER MAN TIL FRELSE. 

Loyalitet er ikke noget du kan påtvinges. Det er et valg du træffer og en loyalitet du skal proklamere med din mund. 

Ligesom med du med din mund proklamerer/bekender loyalitet til Jesus, ligeså vil du skulle proklamere/bekende loyalitet til Dyret. 

Så kriteriet for dyrets mærke er en loyalitetsbekendelse, og altså ikke en chip du mod din vilje vil kunne få indsprøjtet under huden, eller nogen af de andre konspirationsteorier. 

Så brug du bare både stregkode, Visa eller kreditkort uden bekymring. Du kan også roligt drikke energidrikken "Mønster/Monster", se Disney-film, surfe på Google Chrome osv. Intet af dette kræver du afsværger loyalitet til Jesus. 

Til gengæld vil en loyalitetserklæring som: "Der er ingen anden gud end allah", afsværge din loyalitet til Jesus. Og de som giver denne loyalitetsbekendelse, tager med glæde imod et mærke der signalerer deres loyalitetserklæring:

 

Ved at påtage sig dette bånd på sin pande eller sin højre arm, proklamerer man ganske synligt sin loyalitet. 

Ingen anden religion eller ideologi har så skarpe krav til underkastelse, som islam har. Konvertering væk fra islam er ligmed en dødsdom. Det er ganske enkelt forbudt, at fravælge islam. Henrettelserne for at konvertere eller nægte at konvertere til islam, er ganske "kreative". Der findes ikke mange måder at slå ihjel på, som de ikke offentligt har benyttet sig af. Jeg skal spare jer for detaljerne her. 

Det er også vigtigt i denne kontekst at huske på, at selv muslimerne kalder islam for: "Dyret", eller: "Dyret fra ørkenen". Altså, når de der følger denne ideologi, for det er mere en ideologi end en religion, selv betegner det som: "Dyret", så bør det få vores opmærksomhed rettet mod dette. 

Ja, antikrists ånd kan komme til udtryk på mange måder og være mange steder, men Dyrets Mærke vil være dette pandebånd/armbånd.