Viser opslag med etiketten Bruden. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Bruden. Vis alle opslag

lørdag den 4. januar 2014

Summa Summarum

Det kan måske være lidt meget for nogen, at læse alle blogindlæggene igennem. Derfor vil jeg prøve at lave en lille "kort" opsummering. Her vil en del detaljer dog gå tabt, men så må du læse selve blogindlæggene for at få uddybningen.

Opsummeringer

I indlægget: "Tegn i sol, måne og stjerner," vises hvordan solen bliver formørket og månen som blod. Her fremlægges hvordan sammenfald af disse og jødiske helligdage har særlig profetisk betydning. Det vises, at der i 2014/15 vil være disse profetiske tegn på himlen. Hvis vi ser historisk på dette, så er deti det år, som disse tegn begynder, at de profetiske begivenheder finder sted, og ikke året hvor de slutter. Så udfra dette er år 2014 et særligt år rent profetisk.

I indlægget: "Kvinden på himlen," som ser på profetien fra Åbenbaringen kapitel 12, så vil stjernetegnet jomfruen være at se på himlen 23. september 2017. Særligt er det, at 3 planeter og stjernetegnet løvens 9 stjerner vil være placeret over jomfruens hoved. Solen vil stå ved hendes overkrop, månen være at se lige under fødderne og planeten Saturn, som kaldes kongeplaneten, vil være i hendes skød, som var hun gravid. Saturn vil være at se i jomfruens skød i 9 måneder.
Dette tegn skal indikere de første 3,5 år af trængselstiden er overstået. Åbenbaringen beskriver, at hun er gravid og skriver i fødselsvéer. Det er altså dette tidspunkt vi skal regne fra.
Hvis vi regner 3,5 år (= 42 uger = 1260 dage) bagud, vil vi ende i september 2014.

I indlægget: "Guds kalender - Bibelens hæbræiske rødder" ses der nærmere på, at Bibelens siger, at bortrykkelsen vil finde sted, når den sidste basun - Guds basun - lyder. Dette refererer til den jødiske helligdag Rosh Hashanah - Basunernes fest. Her blæses først 99 gange i basuner, eller shofars. Herefter blæses én gang mere, gang nummer 100, hvilket kaldes: Guds basun.
Rosh Hashanah afholdes næste gang den 25. - 26. september 2014.

I indlægget: "Ingen kender dagen eller timen," ses der nærmere på dette mystiske udtryk. I jødisk kontekst, er dette ikke en hvilken som helst dag, men en helt specifik dag i løbet af året: Rosh Hashanah. Så dette mystiske udtryk, refererer altså også til Basunernes Fest, hvor Guds basun lyder, som ovenfor beskrevet.

I indlægget: "Som en tyv om natten," vises hvordan at dette faktisk ikke er henvendt til alle, men til den del af Guds kirke, som har ritualiseret og traditioneret relationen med Ham, fremfor et levende og personligt samvær.

I indlægget om Rabbi Yitzhak Kaduri, fortælles hvordan han i 2006 havde mødt Messias, og Messias havde tilkendegjort overfor ham, at Han ville komme kort efter Premierminister Ariel Sharon er død. Ariel Sharon har ligget i koma i 8 år nu, men 1. januar 2014 meddelte familien, at Ariel Sharon ligger på sit yderste dødsleje. Ariel Sharon vil altså snart gå bort.

Bottom line

Så Bottom Line: Kristus vil med ovenvejende sandsynlighed, vil hente sin brud, menigheden, i dette indeværende år 2014. Og han har sagt det vil ske i forbindelse med Rosh Hashanah, altså i september. Og her tror jeg personligt, at det er mere oplagt, at det vil være den 26. fremfor den 25. da sidstnævnte dato vil være lige op til jødernes sabbath.

Dette er ikke baseret på syner, drømme eller særlige åbenbaringer. Dette er baseret på studie af Bibelens ord, NASAs beregninger om himmellegemernes bevægelser, samt jødisk kultur og kommunikationsforståelse.

Jesus siger i Markus 10, at end ikke han selv kender dagen. Kun Faderen, men i Åbenbaringen 1 v.1 siger Jesus nu, at ALT nu (efter han steg til himmels) er blevet ham åbenbaret og det fordi han skal fortælle det videre til de, som tjener ham. Så det, Jesus ikke vidste i Markus 10, ved han nu i Åbenbaringen 1.

1. Thess. 5 v.4 skriver, at vi hvis vi lever i lyset, BØR vi kende dagen for hans komme. Hvis man lever i mørket, altså at livet med Gud er blevet ritualer og traditioner og uden liv og fællesskab, SÅ vil Han komme som en tyv om natten.

Så der er ikke noget odiøst i, at skulle kunne vide hvornår Han kommer igen...

Ses vi deroppe???

mandag den 30. december 2013

Kristus og bruden

Bibelen bruger gentagne gange sammenligningen med, at Jesus henter sin brud, menigheden. Er denne sammenligning tilfældig, eller om der er et dybere lag i det?

I det historiske Israel, var bryllupstraditonerne således:

En mand indgik en pagt med en kvinde om ægteskab. Kvinden blev så "sat til side" til at forberede sig på sit bryllup. Manden tog hjem til sin fars hus, hvor han byggede et værelse til huset, som han og hans brud kunne bo i. Denne periode kunne være udefinerlig lang - nogle gange helt op til et år. På en uanmeldt dag og tidspunkt, kom manden så for at hente sin brud. Han blev fulgt af sine venner, som jublede og råbte.
Bruden kom så ud og mødtes med sin brudgom, og han førte så bruden til sit hjem. Her blev der så holdt bryllupsfest i 7 dage. Brudgommen førte så sin brud ind i deres nye bolig, hvor ægteskabet blev forseglet.
Herefter kom gommen og bruden ud og mødtes med gæsterne, og førte gæsterne ind til selskabet.

Det er altså denne historiske bryllupstradition, var var kotumen omkring Jesu tid på jorden, som Bibelen fører parallel til, når den sammenligner bortrykkelsen med Kristus henter sin brud.

Så når nogle antager, at Kristus vil hente sin brud EFTER Trængselstiden, vil det svare til, at Kristus siger: "Kom, min brud, nu skal jeg banke dig sønder sammen. Lad os herefter gå ind og feste."

1. Thess. 5 v.9:
"For Gud har ikke bestemt os til at rammes af hans vrede, men til at opnå frelsen ved vore Herre Jesus Kristus."

Rom. 5 v.9:
"Så meget mere skal vi, der nu er blevet gjort retfærdige i kraft af hans blod, ved ham frelses fra vreden."


Så når nogle antager, at Kristus vil hente sin brud EFTER Trængselstiden, vil det svare til, at Kristus siger: "Kom, min brud, nu skal jeg banke dig sønder sammen. Lad os herefter gå ind og feste."

I følge 2. Thess. 2 kan antikrist heller ikke træde ind på scenen så længe menigheden stadig er på jorden. De hellige holder antikrist stangen, som jeg også har skrevet i en tidligere blog. Så Guds hellige, menigheden, må fjernes før antikrist kan træde ind på verdensscenen.

Så konklusionen på denne blog på være:

  • Kristus henter sin brud, menigheden, FØR trængselstiden.
  • Antikrist kan ikke træde ind på scenen, FØR menigheden er fjernet fra jorden. At Kristus har hentet sin brud.
  • Dyrets mærke lanceres af antikrist og vil dermed høre trængselstiden til. Altså IKKE FØR Kristus har hentet sin brud, menigheden.




Kilde:
Bibelen
BlueLetterBible.org
Chuck Missler
Mark Blitz