Viser opslag med etiketten Jødiske helligdage. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Jødiske helligdage. Vis alle opslag

lørdag den 4. januar 2014

Summa Summarum

Det kan måske være lidt meget for nogen, at læse alle blogindlæggene igennem. Derfor vil jeg prøve at lave en lille "kort" opsummering. Her vil en del detaljer dog gå tabt, men så må du læse selve blogindlæggene for at få uddybningen.

Opsummeringer

I indlægget: "Tegn i sol, måne og stjerner," vises hvordan solen bliver formørket og månen som blod. Her fremlægges hvordan sammenfald af disse og jødiske helligdage har særlig profetisk betydning. Det vises, at der i 2014/15 vil være disse profetiske tegn på himlen. Hvis vi ser historisk på dette, så er deti det år, som disse tegn begynder, at de profetiske begivenheder finder sted, og ikke året hvor de slutter. Så udfra dette er år 2014 et særligt år rent profetisk.

I indlægget: "Kvinden på himlen," som ser på profetien fra Åbenbaringen kapitel 12, så vil stjernetegnet jomfruen være at se på himlen 23. september 2017. Særligt er det, at 3 planeter og stjernetegnet løvens 9 stjerner vil være placeret over jomfruens hoved. Solen vil stå ved hendes overkrop, månen være at se lige under fødderne og planeten Saturn, som kaldes kongeplaneten, vil være i hendes skød, som var hun gravid. Saturn vil være at se i jomfruens skød i 9 måneder.
Dette tegn skal indikere de første 3,5 år af trængselstiden er overstået. Åbenbaringen beskriver, at hun er gravid og skriver i fødselsvéer. Det er altså dette tidspunkt vi skal regne fra.
Hvis vi regner 3,5 år (= 42 uger = 1260 dage) bagud, vil vi ende i september 2014.

I indlægget: "Guds kalender - Bibelens hæbræiske rødder" ses der nærmere på, at Bibelens siger, at bortrykkelsen vil finde sted, når den sidste basun - Guds basun - lyder. Dette refererer til den jødiske helligdag Rosh Hashanah - Basunernes fest. Her blæses først 99 gange i basuner, eller shofars. Herefter blæses én gang mere, gang nummer 100, hvilket kaldes: Guds basun.
Rosh Hashanah afholdes næste gang den 25. - 26. september 2014.

I indlægget: "Ingen kender dagen eller timen," ses der nærmere på dette mystiske udtryk. I jødisk kontekst, er dette ikke en hvilken som helst dag, men en helt specifik dag i løbet af året: Rosh Hashanah. Så dette mystiske udtryk, refererer altså også til Basunernes Fest, hvor Guds basun lyder, som ovenfor beskrevet.

I indlægget: "Som en tyv om natten," vises hvordan at dette faktisk ikke er henvendt til alle, men til den del af Guds kirke, som har ritualiseret og traditioneret relationen med Ham, fremfor et levende og personligt samvær.

I indlægget om Rabbi Yitzhak Kaduri, fortælles hvordan han i 2006 havde mødt Messias, og Messias havde tilkendegjort overfor ham, at Han ville komme kort efter Premierminister Ariel Sharon er død. Ariel Sharon har ligget i koma i 8 år nu, men 1. januar 2014 meddelte familien, at Ariel Sharon ligger på sit yderste dødsleje. Ariel Sharon vil altså snart gå bort.

Bottom line

Så Bottom Line: Kristus vil med ovenvejende sandsynlighed, vil hente sin brud, menigheden, i dette indeværende år 2014. Og han har sagt det vil ske i forbindelse med Rosh Hashanah, altså i september. Og her tror jeg personligt, at det er mere oplagt, at det vil være den 26. fremfor den 25. da sidstnævnte dato vil være lige op til jødernes sabbath.

Dette er ikke baseret på syner, drømme eller særlige åbenbaringer. Dette er baseret på studie af Bibelens ord, NASAs beregninger om himmellegemernes bevægelser, samt jødisk kultur og kommunikationsforståelse.

Jesus siger i Markus 10, at end ikke han selv kender dagen. Kun Faderen, men i Åbenbaringen 1 v.1 siger Jesus nu, at ALT nu (efter han steg til himmels) er blevet ham åbenbaret og det fordi han skal fortælle det videre til de, som tjener ham. Så det, Jesus ikke vidste i Markus 10, ved han nu i Åbenbaringen 1.

1. Thess. 5 v.4 skriver, at vi hvis vi lever i lyset, BØR vi kende dagen for hans komme. Hvis man lever i mørket, altså at livet med Gud er blevet ritualer og traditioner og uden liv og fællesskab, SÅ vil Han komme som en tyv om natten.

Så der er ikke noget odiøst i, at skulle kunne vide hvornår Han kommer igen...

Ses vi deroppe???

tirsdag den 24. december 2013

Tegn i sol og måne og stjerner



Inden du læser dette, vil jeg anbefale du først læser Introduktionen til min blog. Læs den her!

"And when these things begin to come to pass, then look up, and lift up your heads; for your redemption draweth nigh." (Luk. 21 v.28 - KJV)

I dette blogindlæg skal der ses nærmere på det, at Jesus forudsiger der skal være tegn i sol, måne og stjernerne på Hans komme.
På engelsk står der ikke: "ret jer op," men i stedet: "Se op". Jesus vil have, at vi skal se op og tyde tegnene på Hans komme.
Som skrevet i tidligere blogindlæg her på siden, så forventer Gud, at vi tyder tegnene så vi ved PRÆCIST hvornår Jesus kommer igen. Det med, at han skal komme "som en tyv om natten" det gælder for de, som ikke har forberedt sig og gjort sig klar.

Så vil du med på første afgang, så "kig i køreplanen og stå parat ved perronen" så at sige.

Lukas 21 v.20-28:
"Når I ser Jerusalem omringet af hære, da skal I vide, at dens ødelæggelse er nær. Da skal de, der er i Judæa, flygte ud i bjergene; de, der er inde i byen, skal forlade den, og de, der er ude på landet, skal ikke gå ind i byen. For det er straffens dage, da alt det, som står skrevet, skal gå i opfyldelse. Ve dem, der skal føde, og dem, der giver bryst i de dag. For der skal komme stor nød over landet og vrede over dette folk. De skal falde for skarpe sværd og blive ført bort til alle hedningefolk som fanger, og Jerusalem skal nedtrampes af hedninger, indtil hedningernes tider er til ende. Og der skal ske tegn i sol og måne og stjerner, og på jorden skal folkene gribes af angst, rådvilde over havets og brændingens brusen. Mennesker skal gå til af skræk og af frygt for det, der kommer over verden, for himlens kræfter skal rystes. Og da skal de se Menneskesønnen komme i en sky med magt og megen herlighed. Men når disse ting begynder at ske, så ret jer op og løft jeres hoveder, for jeres forløsning nærmer sig."

Den første del af disse vers ER sket. Jerusalem blev ødelagt i år 70. Jøderne blev spredt og jaget. Israel var på Jesu tid en del af Romerriget. Den vestlige del af romerriget faldt, men den østlige del af romerriget bestod i mange, mange år. Vi kalder det for Det Byzantinske Rige, men det er en del af romerriget. Herefter blev Israel lagt under Engelsk herredømme, indtil jøderne fik sit land igen i 1948.

1948 er et magisk tal, som vi kommer ind på senere.

Først, skal det slås fast, at Gud følger den hebræiske kalender. Den kalender, som Han selv indstiftede. Hvad månederne i denne kalender hedder, kan du se i mit tidligere indlæg her.

Husk også, at Guds døgn starter ikke om morgenen, men om aftenen! Se bare 1. Mosebog kapitel 1: "Det blev aften og det blev morgen". Gentages igen og igen. Sådan er også jødernes døgn. Døgnet starter om aftenen.

Blodmåne
Apostlenes Gerninger 2 v.19-20:
"Jeg gør undere oppe på himlen og sætter tegn nede på jorden, blod og ild og kvælende røg. Solen forvandles til mørke og månen til blod, før Herrens store og herlige dag kommer."

De tegn vi skal holde øje med, er: sol- og måneformørkelser, som falder på jødiske helligdage, hvor det sker på 4 helligdage i streg - det kaldes Tetrads og er græsk og betyder: Fire. Desuden stjerner, planeter, meteorer, kometer og Planet X. Disse tager jeg dog ikke hul på i denne blog. Her nøjes jeg med sol og måne.

Hvis vi starter med at kigge bagud i historien for hvornår der har været blodmåner og solformørkelser, som falder på ovennævnte kriterier.


Der var 4 blodmåner i forbindelse med Israels genfødsel i 1948:

13. april 1949, Påske
7. oktober 1949, Sukkoth
2. april 1950, Påske
26. september 1950, Sukkoth

Herefter fulgte 4 blodmåner i forbindelse med 6-dages krigen i 1967:

24. april 1967, første dag i påsken
18. oktober 1967, første dag i Sukkoth
13. april 1968, første dag i påsken
6. oktober 1968, første dag i Sukkoth

Hvis vi kigger længere bagud i tiden, så var der også blodmåner i 1493-94 i forbindelse med den Spanske Inkvisition i 1492, hvor alle jøder blev udvist af Spanien:

2. april 1493, påske
25. september 1493, Sukkoth
22. marts 1994, påske
15. september 1494, Sukkoth

Endnu længere tilbage, så var der også blodmåner på jødiske helligdage i årene:

860-861
842-843
795-796

og i år 162-63, hvor Antiochus V ophævede belejringen af Jerusalem.

Der har altså været 7 Tetrads siden år 0. 7 er fuldkommenhedens tal. 8 betyder: En ny begyndelse.

Den 8. Tetrad kommer:

15. April 2014, Påske
8. Oktober 2014, Sukkoth
4. April 2015, Påske
28. September 2015, Sukkoth

Altså, Gud vil markere noget som skal til at ske!

Hvis vi så kigger på ovennævnte årstal igen, så er der noget særligt at bemærke:

Mellem blodmånerne år 795 og år 842 er der 48 år.
Mellem blodmånerne år 842 og år 861 er der 19 år.

Så der står: 1948, set bagud fra den Spanske inkvisition.

Mellem blodmånerne år 1949 og år 1947 er der 19 år.
Mellem blodmånerne år 1968 og år 2014 er der 48 år.

Igen står der: 1948, set fremad fra den Spanske inkvisition.

Gud har skrevet på himlen, at jøderne ville få sit land tilbage i 1948.

Bemærk, der er ikke flere blodmåner der falder på jødiske helligdage i de næste mange, mange  hundrede år.

I Johannes Åbenbaring 6 v. 12-17 står der:
"Og jeg så: Da Lammet brød det sjette segl, kom der et stort jordskælv, og solen blev sort som en sæk, og hele månen blev som blod, og himlens stjerner faldt ned på jorden, som et figentræ taber sine frugter, når stormen rusker i det. Og himlen blev trukket væk, som en bogrulle rulles sammen, og hvert et bjerg og hver ø blev flyttet fra deres plads. Og jordens konger og stormænd og hærførere og rigmænd og magthavere og hver træl og fri skjulte sig i huler og klippekløfter. Og de sagde til bjerge og klipper: "Fald ned over os og skjul os for ham, som sidder på tronen, og for Lammets vrede. For nu er deres vredes store dag kommet, og hvem kan da består?""

HEREFTER starter Trængselstiden!

Mathæus 24 v.29-30:
"Men straks efter trængslen i de dage skal solen formørkes og månen ikke skinne og stjernene falde ned fra himlen og himlens kræfter rystes. Og da skal Menneskesønnens tegn komme til syne på himlen, og da skal alle jordens folkestammer jamre, og de skal se Menneskesønnen komme på himlens skyer med magt og megen herlighed."

Så profetien fra Åbenbaringsbogen markerer STARTEN på Trængelstiden, og profetien fra Mathæus markerer SLUTNINGEN på Trængselstiden.

Solformørkelser
Hvis vi så ser på fulde solformørkelser der falder på jødiske helligdage, så falder eller faldt de således:

13. november 2012
3. november 2013
20. marts 2015 (1. Nisan)
9. marts 2016
21. august 2017
2. juli 2019
14. december 2020


Derudover delvise solformørkelser:

13. september 2015 (29. Elul)

Solformørkelsen den 20. marts 2015 og delvise solformørkelse 13. september 2015 falder begge inden for perioden med blodmåner i den 8. Tetrad. Der skal altså ske noget HELT særligt omkring dette tidspunkt.

Bemærk, at påske er den første helligdag i den jødiske kalender, og at Sukkoth er den sidste af 7.

Hvornår vil bortrykkelsen så finde sted?
Meget tyder på, at selve bortrykkelsen vil finde sted i forbindelse med den 8. Tetrad, dvs. 2014-2015.

Sammenholdt med indlægget om bortrykkelsen vil finde sted i forbindelse med Basunernes fest i september måned, er der mange tegn som tyder på, bortrykkelsen omtrent dette tidspunkt i 2014 eller 2015. Dette skal IKKE forståes som, at jeg hermed sætter dato på, men blot påpeger hvordan profetierne falder sammen på omtrent  dette tidspunkt.

Mathæus 24 v.8-14:
"Alt dette er begyndelsen på veerne. Da skal de udsætte jer for trængsler og slå jer ihjel, og I skal hades af alle folkeslag på grund af mit navn. Da skal mange falde fra, og de skal udlevere hinanden og hade hinanden. Mange falske profeter skal stå frem og føre mange vild. Og fordi lovløsheden tager overhånd, skal kærligheden blive kold hos de fleste. Men den, der holder ud til enden, skal frelses. Og dette evangelium om Riget skal prædikes i hele verden som vidnesbyrd for alle folkeslag, og så skal enden komme."

Er du klar til at tage med?
Så slutteligt vil jeg spørge: Er du frelst? Har du taget imod Jesus Kristus som frelser og forsoner i dit liv?

Johannes 3 v. 14-21:
"Og ligesom Moses ophøjede slangen i ørkenen, sådan skal Menneskesønnen ophøjes, for at enhver, som tror, skal have evigt liv i ham. For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv. For Gud sendte ikke sin søn til verden for at dømme verden, men for at verden skal frelses ved ham. Den, der tror på ham, dømmes ikke; den, der ikke tror, er allerede dømt, fordi han ikke har troet på Guds enbårne søns navn. Og dette er dommen, at lyset er kommet til verden, og menneskene elskede mørket frem for lyset, fordi deres gerninger var onde. For enhver, som øver ondt, hader lyset og kommer ikke til lyset, for at hans gerninger ikke skal afsløres. Men den, der gør sandheden, kommer til lyset, for at det skal blive åbenbart, at hans gerninger er gjort i Gud."

1. Korintherbrev 1 v.18:
"For vel er ordet om korset en dårskab for dem, der fortabes, men for os, der frelses, er det Guds kraft."

Er ordet om korset en dårskab for dig? Så kan du se hvor du ender: fortabelsen = helvede. MEN for os, der frelses, er det Guds kraft. Det eneste du skal gøre er, at TRO på Jesus Kristus. At han kom til jorden, født af jomfru Maria. Døde på et kors og tog dine synder, så du ikke kan straffes. Og lægge dit eget liv, drømme og mål ned for Ham. Vil du det?

Så bed denne bøn:

Jesus, jeg beder dig om tilgivelse for min synd, at jeg ikke har troet på dig. Jeg beder dig komme ind i mit liv og blive min Herre. Jeg omvender mig til Dig. Amen!

Kilder:
Bibelen
watch.org
Discover Ministry

mandag den 23. december 2013

Bortrykkelsen og Jesu andet komme

Inden du læser dette, vil jeg anbefale du først læser Introduktionen til min blog. Læs den her!

Denne teori er fremsat af Steve Cioccolanti fra Discover Ministries. Jeg vil her i dette indlæg blot fremføre hans teori og så lade det være op til dig selv, at bedømme dette. Jeg kan ikke sige han har 100% ret, men jeg kan bestemt heller ikke afvise hans udlægning af profetierne.
Så her kommer det:

Steve Cioccolanti:

Han fremfører sin teori i videoklippet på youtube, hvori han behandler emnet: "Doktrinen om den truende nærhed".

Mange Bibellærere underviser i, at bortrykkelsen og Jesu andet komme kan ske når som helst. Med andre ord, så behøver profetierne ikke at blive opfyldte.

Doktrinen baserer sig på, at Jesus skal komme som "en tyv om natten". Altså: pludselig og uventet.

Men for at forstå Guds timing, må vi kende den hebræiske kalender, som Gud selv har indstiftet.

1 - Nisan
2 - Iyar
3 - Sivan
4 - Tammuz
5 - Av
6 - Elul
7 - Tishri
8 - Heshvan
9 - Kislev
10 - Tebet
11 - Shebat
12 - Adar

Den 14 Nisan er det den jødiske påske
Den 15 Nisan er det Festen for de usyrede brød
Den 17 Nisan er det Festen for den første afgrøde

De jødiske helligdage er ikke blot historiske, men også profetiske. De peger på noget i fremtiden udfra det tidspunkt de blev fastsatte.

Den 14 Nisan (påske) skulle jøderne, i følge Moseloven, ofre et lam. Jesus bliver kaldt: "Guds lam". Jesus skulle ofres som et lam i påsken.

Den 14 Nisan er den dag, hvor Jesus blev korsfæstet. Det blev forudsagt, at Han ville blive korsfæstet for vore synders skyld, på netop denne dag. Og det skete!

Han blev begravet den 15 Nisan, og opfyldte dermed profetien om de usyrede brød.

Jødernes dag starter om aftenen, og Jesus blev lagt i graven i begyndelsen af dagen, så det vil sige om aftenen på hans dødsdag, efter vor tidsregning.

Jesus genopstod igen 3 dage senere, på den 17 Nisan, og opfyldte dermed profetien om den første afgrøde.

Herefter skulle diciplene vente i bøn i 50 dage, hvor så Helligåndens udgydelse, som vi kan læse om i Apostlenes Gerninger kap. 2. Dette skete på den 6 Sivan og hedder i den jødiske kalender: "Shavout".  Det var også historisk set denne dag, at Moseloven blev givet til jøderne.

Så de 4 første helligdage blev opfyldt på Jesu første komme for ca. 2000 år siden.

Herefter går der 4 måneder før den næste helligdag kommer på den 7 Tishri: Yom Teruah, eller Basunernes fest. DENNE dato profeterer om bortrykkelsen.

Den 10 Tishri er det Yom Kippur, som også kan oversættes til "Forsoning", og er profetien om dagen for Jesu andet komme.

Den 15 Tishri er det Sukkot, eller Tabbernaklets fest. Denne markerer starten på Tusindårsriget.

Lukas 19 v.41-44:

"Da han kom nærmere og så byen, græd han over den og sagde: »Vidste blot også du på denne dag, hvad der tjener til din fred. Men nu er det skjult for dine øjne. For der skal komme dage over dig, da dine fjender skal kaste en vold op omkring dig, belejre dig og trænge ind på dig fra alle sider. De skal jævne dig med jorden og dine børn sammen med dig, og de skal ikke lade sten på sten tilbage i dig, fordi du ikke kendte din besøgelsestid".

Jesus ønskede, at folk kendte tidspunktet for Hans komme. Jesus profeterer hermed om Templet og Jerusalem ville blive ødelagt og jøderne landsforviste. ALT dette fordi de ikke kendte tidspunktet for Hans komme.

Mon Jesus ønsker, at vi skal være i mørket og ikke kende dagen for hans andet komme? Absolut ikke!

1. Thessalonikerbrev 5 v.1-4:

"Om tider og timer har I ikke brug for, brødre, at der skrives til jer. For I ved selv ganske nøje, at Herrens dag kommer som en tyv om natten. Når folk siger: »Fred og ingen fare!« da er undergangen pludselig over dem som veerne over en, der skal føde, og de skal ikke undslippe. Men I, brødre, er ikke i mørke, så dagen skulle kunne overraske jer som en tyv. v5  I er jo alle lysets børn og dagens børn. Vi tilhører ikke natten, og heller ikke mørket. v6  Så skal vi da ikke sove som de andre, men være vågne og ædru."

Kunne Jesus være kommet på et hvilket som helst tidspunkt? Nej!
Kunne Jesus være blevet korsfæstet på et hvilket som helst tidspunkt? Nej! 
Kunne Jesus være blevet begravet på et hvilket som helst tidspunkt? Nej!
Kunne Jesus være genopstået på et hvilket som helst tidspunkt? Nej!

Jesus skulle opfylde profetierne. Profetierne er fastsatte til datoer i den jødiske kalender. 

Kunne Helligånden være kommet på et hvilket som helst tidspunkt? Nej. Han skulle komme på Shavout, dagen hvor Loven blev givet. Derfor blev diciplene bedt om at VENTE!

Så udfra det mønster vi ser ovenfor, kan Bortrykkelsen og Jesu andet komme så ske når som helst? NEJ!

Lukas 21 v. 28: 

"Men når disse ting begynder at ske, så ret jer op og løft jeres hoved, for jeres forløsning nærmer sig."

Men som jeg har nævnt før, så er den danske oversættelse ikke altid lige god. Her er den engelske bedre: 

"And when these things begin to come to pass, then look up, and lift up your heads; for your redemption draweth nigh". (KJV)

Oversat til dansk betyder det: "Og når alle disse ting begynder at ske, så se op, løft jeres hoveder; for jeres forløsning er nær."

Så uanset hvad, så skal tegnene på Trængselstiden ske først.

Med andre ord, du kan ikke forvente Jesu andet komme før tegnene på Trængselstiden er begyndt. og så siger Jesus i ovenstående skriftssted: SÅ SE OP!!!

Apostlen Peter vidste, at bortrykkelsen ikke kunne ske når som helst. Jesus havde sagt til ham, at han skulle blive gammel og dø. 
Diciplene vidste, at bortrykkelsen ikke kunne ske når som helst. Jesus havde sagt offentligt, at Templet først skulle rives ned. Det skete først i år 70. 

1. Thessaloniker 4 v. 16-18:

"For Herren selv vil, når befalingen lyder, når ærkeenglen kalder og Guds basun gjalder, stige ned fra himlen, og de, der er døde i Kristus, skal opstå først. Så skal vi, der lever og endnu er her, rykkes bort i skyerne sammen med dem for at møde Herren i luften, og så skal vi altid være sammen med Herren. Trøst derfor hinanden med disse ord."

Paulus bringer her basunen på banen - dette har intet at gøre med de 7 basuner i Åbenbaringsbogen. På Basunernes fest bliver basunerne blæst i 33 gange i tre omgange. Altså 99 gange. Herefter blæses den én gang, dette kaldes Guds basun. Et hvert jødisk barn kender dette. Når Guds basun blæses, vil blæses, vil bortrykkelsen finde sted. 

Dette sker altså i den jødiske kalendermåned Tishri, som normalt overføres til September i den Gregorianske kalender, som vores følger. Altså, vil det være i September måned, at bortrykkelsen vil finde sted. 

Hvilket år?

Det kan ikke siges 100%, men det spørgsmål vil jeg vende tilbage til i et andet blogindlæg. Steve Cioccolanti har nemlig også et særdeles kvalificeret bud. Det vil være for langt at tage med i dette blogindlæg, men jeg kan sige, at hans bud er i DETTE årti vi er i.

Hvem er det så, at Jesu komme skal ske for "som en tyv om natten"? Det er IKKE de hellige, som Gud kalder til at være vågne og klar og vide hvornår dette sker, ved at tyde tegnene på Hans komme. Så Jesu genkomst vil ske "som en tyv om natten" for alle de, som ikke har været klar. Som har levet med holdninger som: "Det har jeg ikke tid til at beskæftige mig med!" eller: "Jeg venter og ser. Imens lever jeg som om intet skal ske". Altså, som de ti brudejomfruer, der ikke var klar med olie på kanden, da Herren kom. 

Så vær klar! Hav olie på kanden! Vid hvornår dette skal ske og være klar!


Håber du har fået noget ud af dette. Giv meget gerne din kommentar her nedenfor. 

Jeg indlejrer Steve Cioccolantis video her nedenfor. Den er på engelsk, derfor har jeg prøvet at trække pointerne ud og oversætte til dansk for dig, som ikke forstår engelsk.


1. januar 2014: Jeg tilføjer her et videoklip fra youtube, hvor den messianske jøde, pastor Mark Blitz, underviser om Guds tegn på himlen. Deres sammenhæng med jødiske helligdage mv. Dette er et MUST SEE(!):



Eftertanke


Jeg sidder lige og kommer til at studse over følgende i skriftsstedet, som tidligere har været nævnt: 

1. Thessaloniker 4 v. 16-18:

"For Herren selv vil, når befalingen lyder, når ærkeenglen kalder og Guds basun gjalder, stige ned fra himlen, og de, der er døde i Kristus, skal opstå først. Så skal vi, der lever og endnu er her, rykkes bort i skyerne sammen med dem for at møde Herren i luften, og så skal vi altid være sammen med Herren. Trøst derfor hinanden med disse ord."

I denne lille tilføjelseskommentar, vil jeg bemærke ordene: "i skyerne". 

Hvis man kigger på grundsproget (græsk) er det ordet: "en" som er anvendt. Dette kan også oversættes til: af, med. 

Jeg er opvokset med en forståelse, at vi skal bortrykkes TIL skyerne. Det er også dette billede, man ofte ser portræteret. Men det er: i, af eller med skyerne. Altså, der må være nogen skyer, som dækker hele jorden, og når denne sky løfter sig, vil de hellige blive løftet med. Kunne det evt. være Helligånden, som manifesterer sig som en sky. Det er der jo eksempler på i Skriften, Han har gjort før.
Denne sky vil også kunne være med årsag til, eller forklaring på, hvorfor det omgivende verdenssamfund ikke i første omgang opdager bortrykkelsen i øjeblikket det finder sted.