Børn og bortrykkelsen

Et af de spørgsmål, som man ofte sidder med, når man tænker på bortrykkelsen er: Hvad med børnene?
Personligt har jeg faktisk altid været af den overbevisning, at selvfølgelig kommer børnene med, men jeg har ikke studeret Bibelen for emnet, før nu. Så er der Bibelsk belæg for, at sige børn kommer med i bortrykkelsen og i så fald hvilket belæg?
I "studiet" har jeg søgt en del på nettet, for at finde frem til hvad andre har nået frem til. Der er jo ingen grund til at skal opfinde den dybe tallerken endnu engang, og så har jeg taget udgangspunkt i dette, sammenholdt med Bibelen.

Troen

Jeg vil indlede med konklusionen: Bibelen er ikke entydig på dette punkt. Mange teologer og bibellærere mener dog, at det lader til, at ALLE børn og andre indenfor 'uskyldigheds grænsen' tages med i bortrykkelsen. Hvad vil det så sige? Det vil sige børn, som endnu ikke har udviklet en forståelse eller fornemmelse for synden. Det samme gælder handicappede, som er så skadede, at de ikke har nogen fornemmelse af dette. Og hvad er så synden?

Johannes 16 v.8-9:
"Og når han kommer, skal han overbevise verden om synd og om retfærdighed og om dom. Om synd: at de ikke tror på mig;"

Johannes 3 v.17-19:
"For Gud sendte ikke sin søn til verden for at dømme verden, men for at verden skal frelses ved ham. Den, der tror på ham, dømmes ikke; den, der ikke tror, er allerede dømt, fordi han ikke har troet på Guds enbårne søns navn. Og dette er dommen, at lyset er kommet til verden, og menneskene elskede mørket frem for lyset, fordi deres gerninger var onde."

En mere litterær oversættelse ville være: "For Gud sendte ikke sin søn til vernden for at FORDØMME verden...", for det grundlæggende her er, at man 'kender lyset, men har fravalgt dette'.

Børn, op til en vis alder, har i hvert fald ikke et hjertes overbevisning og forståelse omkring dette. Synd er et fravalg af troen på Kristus. Hvor præcis skillelinjen går for børn, er vanskeligt at sige, da det kan være lidt individuelt hvornår børn er tilstrækkeligt modne til dette. Men jeg vil sige, når de for alvor går ind i teenage-alderen og begynder at udvikle egen selvstændig identitet, udvikles også bevidstheden om til eller fravalget af Gud. Man ser bl.a. at mange børn omkring konfirmationsalderen allerede har gjort sig begyndende identitetstanker omkring dette.

Jesus i templet

Lukas 2 v.49:
"Men han sagde til dem: "Hvorfor ledte I efter mig? Vidste I ikke, at jeg bør være hos min fader?""

Dette skriftsted er fra hvor den 12-årige Jesus er blevet væk for sine forældre, som troede han var i følget mod deres hjem. De drog tilbage og fandt ham i templet efter tre dage, hvor han lyttede til lærerne og stillede dem vanskelige spørgsmål.

Jeg vil ikke drage nogen dogme ud af dette, men jeg tror man MÅSKE kan bruge det som et fingerpeg på hvor skillelinjen cirka vil gå...

Kong David

2. Samuelsbog 12 v.23:
"Men nu da han er død, hvorfor skulle jeg så faste? Kan jeg få ham tilbage igen? Jeg må følge efter ham, han kommer ikke tilbage til mig."

Konteksten her er, at David har i sin utroskab med Urias' hustru, fået sig en søn, som Herren havde slået med sygdom. David gik i forbøn og faste for om han kunne finde nåde for sønnens liv hos Gud. Sønnen døde. Da David fik besked om, at sønnen var dø, ophørte han sin faste. Davids folk spørger hvorfor han tryglede Gud og fastede, for straks at ophøre da sønnen døde? Til dette svarede David ovenstående citat.

David havde tydeligvis en klar forventning og forståelse af, at han skulle møde sin søn igen hos Gud.

Hannukah

Nogle argumenterer også for, at alle børn tages med i bortrykkelsen ved at anvende et specifikt citat fra Jesus.

Mathæus 24 v.15-21:
"Når I derfor ser Ødelæggelsens Vederstyggelighed, som der er talt om ved profeten Daniel, stå på hellig grund - den, der læser dette, skal mærke sig det! da skal de, der er i Judæa, flygte ud i bjergene; den, der er på taget, skal ikke gå ned og hente noget i huset; og den, der er ude på marken, skal ikke gå hjem og hente sin kappe. Ve dem, der skal føde, og dem der giver bryst i de dage. Bed til, at jeres flugt ikke skal ske om vinteren eller på en sabbat. For da skal der være en stor trængselstid, som der ikke har været magen til fra verdens begyndelse indtil nu og heller aldrig vil komme."

Det, som argumentet lyder på i denne sammenhæng er, at der ikke er nævnt børn over amme-stadiet. Man konkluderer dermed, at der ikke er børn over denne alder på jorden, MEN det man glemmer er, at dette er noget Jesus der kommer forud for bortrykkelsen.
Når Jesus siger dette, kan det i vore vestlige forståelsesramme virke lidt abstrakt, men for de jøder der hørte på, vidste de præcist hvad han hentydede til: Hannukah.

Hannukah hændte cirka 160 år før Jesu fødsel. Her blev jøderne jaget, og alle de ting Jesus siger til dem de skal bede om det IKKE bliver, det var sådan det skete dengang. Jøderne led et sviende nederlag, da de ikke ville forsvare sig selv på en sabbat. I tusindvis af jøder blev dræbt, som følge af dette. Så jøderne forstod, at Hannukah ville hænde endnu engang.

Så kan vi ud af Jesu indforståede jødiske kontekst tolke, at børnene tages med i bortrykkelsen på baggrund af dette? Det mener jeg ikke vi kan.

Gud, en kærlig far

I går aftes, på vej i seng, tænkte jeg over dette dilemma. Vi siger altid, at "Gud er en god Gud" og "en far der tager hånd omkring sine børn". Det spørgsmål jeg så sad med var: Hvilke Gud/Far ville tage forældre, som har taget imod frelsen, og efterlade et lille barn, som endnu ikke kan tage hånd omkring sig selv?

Da Han skabte Adam og Eva, skabte han dem heller ikke som små børn der ikke kunne tage vare på sig selv. Mange teologer mener, at de ville svare til at være omkring 14-15 år, da de blev skabt. Omtrent samme alder, som Maria, Jesu moder, var da hun blev gravid ved Helligånden.

Én sætning rungede i mit baghoved. Det er muligt man kan sige det er hevet ud af kontekst, men jeg tror ikke destro mindre, at det er en del af sandheden.

Johannes 14 v.18a
"Jeg vil ikke efterlade jer faderløse;"

Man kan også spørge sig selv: Hvis børn alligevel ikke skal i himmelen, hvorfor hører vi så, så mange
historier om børn der oplever at besøge himmelen? En af de aktuelle beretninger om dette, er beretningen om Todd Burpo, der oplevede at komme på visit i himmelen, mens hans fysiske legeme gennemgik en operation. Hans forældre var præstepar i en lokal kirke, men på grund af økonomiske problemer havde sine tvivl omkring Gud. Beretningen kan læses i bogen: "Himmelen findes virkelig", som også tidligere i år udkom som filmatiseret med Greg Kinnear i rollen som far.
Men kan også nævne Roberts Liardon, som oplevede at besøge himmelen i en alder af ca. 8 år gammel. Da han blev voksen udgav han en lille bog-hæfte om sin oplevelse. Den hedder: "Jeg var i himlen" og er også udgivet på norsk.

"Lad de små børn komme til mig"
Dette er et kendt citat af Jesus, som citeres ved stort set hver barnedåb eller barnevelsignelse i kirkerne. Også ved begravelser af børn, er det hyppigt citeret.

Mathæus 19 v.13-15
"Så bar de nogle små børn til Jesus, for at han skulle lægge hænderne på dem og bede; disciplene truede ad dem, men Jesus sagde: "Lad de små børn være; I må ikke hindre dem i at komme til mig, for Himmeriget er deres." Og han lagde hænderne på dem og gik derfra."

Markus 10 v.13-16
"Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde til dem: "Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres." Sandelig siger jeg jer: "Den, der ikke modtager Guds rige ligesom et lille barn, kommer slet ikke ind i det." Og han tog dem i sin favn og lagde hænderne på dem og velsignede dem."

Beretningen gentages i Lukas evangeliet også, men den er meget lig de to ovennævnte eksempler, så den undlader jeg. Skulle du selv være interesseret i at læse den, kan den findes i Lukas 18 v.15-17.

Hvad så med de børn, hvor forældrene ikke har taget imod troen? Tja, de opfylder jo sådan set det, som jeg har skrevet under overskriften "Troen".

Så jeg tror med al sandsynlighed, at vi kan sige, at børnene tager Gud hjem til sig ved bortrykkelsen. Jeg kigger meget på de børn omkring os (vore egne børns legekammerater og nabobørn mv), som kommer fra ikke-troende hjem og tænker: "Hvis ikke deres forældre når at gribe troen inden det er for sent, så må jeg være med til at drage omsorg omkring disse børn deroppe.