onsdag den 24. september 2014

Børn og bortrykkelsen

Et af de spørgsmål, som man ofte sidder med, når man tænker på bortrykkelsen er: Hvad med børnene?
Personligt har jeg faktisk altid været af den overbevisning, at selvfølgelig kommer børnene med, men jeg har ikke studeret Bibelen for emnet, før nu. Så er der Bibelsk belæg for, at sige børn kommer med i bortrykkelsen og i så fald hvilket belæg?
I "studiet" har jeg søgt en del på nettet, for at finde frem til hvad andre har nået frem til. Der er jo ingen grund til at skal opfinde den dybe tallerken endnu engang, og så har jeg taget udgangspunkt i dette, sammenholdt med Bibelen.

Troen

Jeg vil indlede med konklusionen: Bibelen er ikke entydig på dette punkt. Mange teologer og bibellærere mener dog, at det lader til, at ALLE børn og andre indenfor 'uskyldigheds grænsen' tages med i bortrykkelsen. Hvad vil det så sige? Det vil sige børn, som endnu ikke har udviklet en forståelse eller fornemmelse for synden. Det samme gælder handicappede, som er så skadede, at de ikke har nogen fornemmelse af dette. Og hvad er så synden?

Johannes 16 v.8-9:
"Og når han kommer, skal han overbevise verden om synd og om retfærdighed og om dom. Om synd: at de ikke tror på mig;"

Johannes 3 v.17-19:
"For Gud sendte ikke sin søn til verden for at dømme verden, men for at verden skal frelses ved ham. Den, der tror på ham, dømmes ikke; den, der ikke tror, er allerede dømt, fordi han ikke har troet på Guds enbårne søns navn. Og dette er dommen, at lyset er kommet til verden, og menneskene elskede mørket frem for lyset, fordi deres gerninger var onde."

En mere litterær oversættelse ville være: "For Gud sendte ikke sin søn til vernden for at FORDØMME verden...", for det grundlæggende her er, at man 'kender lyset, men har fravalgt dette'.

Børn, op til en vis alder, har i hvert fald ikke et hjertes overbevisning og forståelse omkring dette. Synd er et fravalg af troen på Kristus. Hvor præcis skillelinjen går for børn, er vanskeligt at sige, da det kan være lidt individuelt hvornår børn er tilstrækkeligt modne til dette. Men jeg vil sige, når de for alvor går ind i teenage-alderen og begynder at udvikle egen selvstændig identitet, udvikles også bevidstheden om til eller fravalget af Gud. Man ser bl.a. at mange børn omkring konfirmationsalderen allerede har gjort sig begyndende identitetstanker omkring dette.

Jesus i templet

Lukas 2 v.49:
"Men han sagde til dem: "Hvorfor ledte I efter mig? Vidste I ikke, at jeg bør være hos min fader?""

Dette skriftsted er fra hvor den 12-årige Jesus er blevet væk for sine forældre, som troede han var i følget mod deres hjem. De drog tilbage og fandt ham i templet efter tre dage, hvor han lyttede til lærerne og stillede dem vanskelige spørgsmål.

Jeg vil ikke drage nogen dogme ud af dette, men jeg tror man MÅSKE kan bruge det som et fingerpeg på hvor skillelinjen cirka vil gå...

Kong David

2. Samuelsbog 12 v.23:
"Men nu da han er død, hvorfor skulle jeg så faste? Kan jeg få ham tilbage igen? Jeg må følge efter ham, han kommer ikke tilbage til mig."

Konteksten her er, at David har i sin utroskab med Urias' hustru, fået sig en søn, som Herren havde slået med sygdom. David gik i forbøn og faste for om han kunne finde nåde for sønnens liv hos Gud. Sønnen døde. Da David fik besked om, at sønnen var dø, ophørte han sin faste. Davids folk spørger hvorfor han tryglede Gud og fastede, for straks at ophøre da sønnen døde? Til dette svarede David ovenstående citat.

David havde tydeligvis en klar forventning og forståelse af, at han skulle møde sin søn igen hos Gud.

Hannukah

Nogle argumenterer også for, at alle børn tages med i bortrykkelsen ved at anvende et specifikt citat fra Jesus.

Mathæus 24 v.15-21:
"Når I derfor ser Ødelæggelsens Vederstyggelighed, som der er talt om ved profeten Daniel, stå på hellig grund - den, der læser dette, skal mærke sig det! da skal de, der er i Judæa, flygte ud i bjergene; den, der er på taget, skal ikke gå ned og hente noget i huset; og den, der er ude på marken, skal ikke gå hjem og hente sin kappe. Ve dem, der skal føde, og dem der giver bryst i de dage. Bed til, at jeres flugt ikke skal ske om vinteren eller på en sabbat. For da skal der være en stor trængselstid, som der ikke har været magen til fra verdens begyndelse indtil nu og heller aldrig vil komme."

Det, som argumentet lyder på i denne sammenhæng er, at der ikke er nævnt børn over amme-stadiet. Man konkluderer dermed, at der ikke er børn over denne alder på jorden, MEN det man glemmer er, at dette er noget Jesus der kommer forud for bortrykkelsen.
Når Jesus siger dette, kan det i vore vestlige forståelsesramme virke lidt abstrakt, men for de jøder der hørte på, vidste de præcist hvad han hentydede til: Hannukah.

Hannukah hændte cirka 160 år før Jesu fødsel. Her blev jøderne jaget, og alle de ting Jesus siger til dem de skal bede om det IKKE bliver, det var sådan det skete dengang. Jøderne led et sviende nederlag, da de ikke ville forsvare sig selv på en sabbat. I tusindvis af jøder blev dræbt, som følge af dette. Så jøderne forstod, at Hannukah ville hænde endnu engang.

Så kan vi ud af Jesu indforståede jødiske kontekst tolke, at børnene tages med i bortrykkelsen på baggrund af dette? Det mener jeg ikke vi kan.

Gud, en kærlig far

I går aftes, på vej i seng, tænkte jeg over dette dilemma. Vi siger altid, at "Gud er en god Gud" og "en far der tager hånd omkring sine børn". Det spørgsmål jeg så sad med var: Hvilke Gud/Far ville tage forældre, som har taget imod frelsen, og efterlade et lille barn, som endnu ikke kan tage hånd omkring sig selv?

Da Han skabte Adam og Eva, skabte han dem heller ikke som små børn der ikke kunne tage vare på sig selv. Mange teologer mener, at de ville svare til at være omkring 14-15 år, da de blev skabt. Omtrent samme alder, som Maria, Jesu moder, var da hun blev gravid ved Helligånden.

Én sætning rungede i mit baghoved. Det er muligt man kan sige det er hevet ud af kontekst, men jeg tror ikke destro mindre, at det er en del af sandheden.

Johannes 14 v.18a
"Jeg vil ikke efterlade jer faderløse;"

Man kan også spørge sig selv: Hvis børn alligevel ikke skal i himmelen, hvorfor hører vi så, så mange
historier om børn der oplever at besøge himmelen? En af de aktuelle beretninger om dette, er beretningen om Todd Burpo, der oplevede at komme på visit i himmelen, mens hans fysiske legeme gennemgik en operation. Hans forældre var præstepar i en lokal kirke, men på grund af økonomiske problemer havde sine tvivl omkring Gud. Beretningen kan læses i bogen: "Himmelen findes virkelig", som også tidligere i år udkom som filmatiseret med Greg Kinnear i rollen som far.
Men kan også nævne Roberts Liardon, som oplevede at besøge himmelen i en alder af ca. 8 år gammel. Da han blev voksen udgav han en lille bog-hæfte om sin oplevelse. Den hedder: "Jeg var i himlen" og er også udgivet på norsk.

"Lad de små børn komme til mig"
Dette er et kendt citat af Jesus, som citeres ved stort set hver barnedåb eller barnevelsignelse i kirkerne. Også ved begravelser af børn, er det hyppigt citeret.

Mathæus 19 v.13-15
"Så bar de nogle små børn til Jesus, for at han skulle lægge hænderne på dem og bede; disciplene truede ad dem, men Jesus sagde: "Lad de små børn være; I må ikke hindre dem i at komme til mig, for Himmeriget er deres." Og han lagde hænderne på dem og gik derfra."

Markus 10 v.13-16
"Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde til dem: "Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres." Sandelig siger jeg jer: "Den, der ikke modtager Guds rige ligesom et lille barn, kommer slet ikke ind i det." Og han tog dem i sin favn og lagde hænderne på dem og velsignede dem."

Beretningen gentages i Lukas evangeliet også, men den er meget lig de to ovennævnte eksempler, så den undlader jeg. Skulle du selv være interesseret i at læse den, kan den findes i Lukas 18 v.15-17.

Hvad så med de børn, hvor forældrene ikke har taget imod troen? Tja, de opfylder jo sådan set det, som jeg har skrevet under overskriften "Troen".

Så jeg tror med al sandsynlighed, at vi kan sige, at børnene tager Gud hjem til sig ved bortrykkelsen. Jeg kigger meget på de børn omkring os (vore egne børns legekammerater og nabobørn mv), som kommer fra ikke-troende hjem og tænker: "Hvis ikke deres forældre når at gribe troen inden det er for sent, så må jeg være med til at drage omsorg omkring disse børn deroppe.

onsdag den 3. september 2014

Rammer katastrofen Amerika, når de presser Israel?

Jeg vil her dele en artikel fra hjemmesiden jewsnews.co.il fra den 14. januar 2014. Jeg har taget mig den frihed, at lave lidt lay-out mæssige ændringer af hensyn til læsevenligheden. Tekstens indhold har jeg dog intet ændret på. 

Jeg vil velsigne dem, der velsigner dig, og den, der forbander dig, vil jeg forbande. I dig skal alle jordens slægter velsignes." 1 Mos 12:3.
1 - The Perfect Storm
1991 30. oktober – Oslo-aftalen:
Præsident George H. Bush promoverede og underskrev stolt den berygtede Oslo-aftale på fredskonferencen i Madrid 30. oktober 1991. Oslo-aftalen var en aftale om "Land for fred", der krævede, at Israel tildelte Palæstinensiske mordere og terrorister jord til gengæld for fred. Det perverse Oslo-tilbud var enkelt: Giv os jeres jord, og vi vil holde op med at dræbe jer.
31. oktober 1991– den næste dag – ramte ”The Perfect Storm.
En meget sjælden, kæmpe storm begyndte i det nordlige Atlanterhav, bevægede sig fra øst til vest (forkert retning for storme at bevæge sig i ). Denne storm var så usædvanlig og i strid med "Moder Natur", at den blev udødeliggjort i bogen ”The Perfekt Storm” af Sebastian Jünger, og senere i en populær film.
Amazon siger om bogen ”The Perfect Storm”: "Meteorologerne kaldte den storm, der ramte Nordamerikas østkyst i oktober 1991, en "Perfekt Storm" på grund af den sjældne kombination af faktorer, der havde skabt den. For alle andre var det et perfekt helvede. I bogen: ”The Perfect Storm” fremtryller forfatteren Sebastian Jünger de vejrforhold for læseren, der skabte "århundredets storm", og den indvirkning, stormen havde på mange af de mennesker, der blev fanget i den."
Det er interessant, at et af de første steder, ”The Perfect Storm” ramte, var Kennebunkport, Maine. Bølger, der var over 30 fod, nedrev – gæt hvis hjem – præsident George H. Bush, initiativtageren til Oslo-aftalen.

2 - Andrew
23. august 1992
Et år senere tog præsident Bush bogstaveligt talt stumperne op fra Oslo, og forsøgte at røve Israel igen. Ved et møde i Washington DC forsøgte Bush og hans stab igen at "sælge" den fiktive Madrid-aftale: "Land for fred".
23. august – den samme dag - besøgte orkanen Andrew Florida.
Orkanen Andrew buldrede og bragede i Florida. Andrew forårsagede for over 30 milliarder dollars skader, samtidig med at den ødelagde over 180.000 hjem. På det tidspunkt var Andrew den værste naturkatastrofe, der nogensinde havde ramt Amerika.

3 - Jordskælv
16. januar 1994:
Præsident Bill Clinton mødtes med terroristen og Israel haderen, Syriens præsident Hafez el-Assad, i Genève. De drøftede en fredsaftale med Israel, der omfattede, at Israel opgav Golanhøjderne.
17. januar 1994 – mindre end 24 timer efter – var der et jordskælv på 6,9 i Californien.Efter mindre end 24 timer rystede et kraftfuldt jordskælv på 6,9 det sydlige Californien. Dette mystiske skælv, der var centreret i Northridge, er den andet mest ødelæggende naturkatastrofer, der har ramt USA, efter orkanen Andrew.

4 - Lewinsky-affæren
21. januar 1998: Israels Premierminister Benjamin Netanyahu mødtes med præsident Clinton i Det Hvide Hus og blev modtaget koldt. Clinton og Udenrigsminister Madeleine Albrights nægtede at spise frokost med ham.
21. januar 1998 – samme dag – brød Monica Lewinsky-skandalen ud. Efter Clintons afvisning af Israels Premierminister Benjamin Netanyahu brød senere samme dag Monica Lewinsky-skandalen ud. Den ødelagde Clintons præsidentskab og resulterede i hans rigsretssag.

5 - George
Den 28. september 1998: 
Udenrigsminister Madeleine Albright afsluttede de endelige detaljer om en aftale, som krævede, at Israel skulle overgive 13 procent af Yesha (Juda og Samaria). Præsident Bill Clinton mødtes med Yasser Arafat og Netanyahu i Det Hvide Hus for at færdiggøre en ny svindel om "Land for Fred" i Israel. Arafat henvendte sig senere til De Forenede Nationer og erklærede i maj 1999 en uafhængig Palæstinensisk stat.
28. september 1998 - samme dag – ramte orkanen George Golfkysten. Orkanen George ramte Golfkysten med en storm på 110 mph og vindstød på op til 175 mph. Orkanen ramte kysten og gik så i stå, indtil aftalen blev færdiggjort, og Arafat henvendte sig til FN. Så ramte den og forårsagede for 1 milliard dollars skader. Nøjagtig på det tidspunkt, da Arafat forlod USA, begynder stormen at tage af.

 6 - Tornadoer tyraniserer Texas
15. oktober 1998: Arafat og Netanyahu mødtes ved WyeRiver Plantage i Maryland. Drøftelserne var planlagt til at vare fem dage med fokus på, at Israel skulle opgiver 13 procent af Yesha. Drøftelserne blev udvidet, og de blev afrundet den 23. oktober.
17. oktober 1998 - to dage senere – ramte tornadoer Texas. Den 17. oktober ramte voldsomme storme og tornadoer det sydlige Texas. Området San Antonio blev oversvømmet af regn. Regnen og oversvømmelserne i Texas fortsatte indtil 22. oktober og aftog derefter. Oversvømmelserne hærgede 25 procent af Texas og efterlod skader for en milliard dollars. Den 21. oktober erklærede Clinton dette afsnit af Texas for et større katastrofeområde.

7 - Financiel krise
30. november 1998: Arafat ankom til Washington for igen at mødes med Præsident Clinton for at rejse penge til en Palæstinensisk stat med Jerusalem som hovedstad. I alt 42 andre nationer var repræsenteret i Washington. Alle nationer indvilligede i at give Arafat 3 milliarder dollars i støtte. Clinton lovede 400 millioner dollars, og de Europæiske nationer 1,7 milliarder dollars.
30. november 1998 - samme dag - økonomisk katastrofe. Dow Jone’s gennemsnit faldt 216 point, og den 1. december havde det Europæiske Fællesmarked sin tredje værste dag i historien. Hundreder milliarder af markedsværdier udslettedes i USA og Europa.

8 - Rigsretssag
12. december 1998. Præsident Clinton ankom til den sektion i Israel, der var Palæstinensisk kontrolleret, for at drøfte fiaskoen for "Land for Fred".
12. december 1998 - samme dag - Clinton stilles for en Rigsret.Repræsentanternes Hus stemte for fire punkter i en rigsretssag mod Præsident Clinton.

9 - Tornadoer
3. maj 1999: Yasser Arafat planlagde en pressekonference for at annoncere en Palæstinensisk stat med Jerusalem som hovedstad.
3. maj 1999 - samme dag - kraftige storme i Oklahoma og Kansas. Det kraftigste tornadosystem, der nogensinde havde ramt USA, piskede gennem Oklahoma og Kansas. Stormene blev fastsat til 316 mph, den største hastighed, der nogensinde er registreret. Arafat udsatte sin meddelelse til december 1999 på begæring fra kammerat Præsident Clinton. I sit brev til Arafat roste og opmuntrede Clinton Arafat for hans "ambitioner for sit eget land."

10 - Allison
8. juni 2001: Præsident George W. Bush sendte sin sekretær, Tenet, til Jerusalem for at promovere sin "Køreplan for Fred" - fortsættelsen af den fejlslagne Oslo-aftale.
8. juni 2001 - samme dag – den tropiske storm Allison ramte Texas. Den tropiske storm Allison ramte Texas - Præsident George W. Bush’s hjemland. Allison forårsagede for mere end 7 milliarder dollars skader, og lukkede George Bush’s lufthavn i to dage. Allison fortsatte i fem lange dage. Da Tenet forlod Jerusalem, aftog Allison.

11 - Katrina
23. august 2005. Dette var en af de tristeste dage, eftersom jeg iagttog og hørte Jøder, der blev fordrevet fra deres hjem, der lå på de smukkeste steder... Gush Katif var paradisisk. Og det blev ødelagt af dem, der overtog det.
Israel afsluttede evakueringen af Gaza-striben og gav det til Palæstinenserne. Evakuering af Gaza-striben stammede direkte fra Præsident Bush's "Køreplan for Fred."
Udryddelsen var en ny "tilfældighed"... Her fortælles, hvordan en Amerikaner så på stormen...
23. august 2005 – samme dag – den tropiske storm Katrina. Den 23. august dukkede der langsomt en lille, ubetydelig tropisk storm op i Atlanterhavet syd for Bahamas. Den blev kaldt Katrina. I begyndelsen erklærede meteorologerne, at USA intet havde at frygte. Katrina gav nogle slag, men computer-prognoserne sagde, at Katrina var drevet roligt sammen i Atlanterhavet. På trods af computerne, vendte Katrina mod sydøst, strejfede den sydlige spids af Florida, og tog derefter hævn med en uventet drejning til den varme Golf. Meteorologer, der sporede Katrinas usædvanlige bane, stemplede Katrina som en af historiens mest bizarre orkaner.
29. august 2005 - orkanen Katrina rammer New Orleans. Katrina styrede direkte mod New Orleans, og udnyttede hvert øjeblik sin dødbringende styrke. Den blev bogstaveligt talt optegnet som en vindstyrke "udenfor skalaen" mandag den 29. august. Nationen så med rædsel, at den dødbringende Katrina ramte og slagtede den skrøbelige Golfkyst. Den destruktive Katrina efterlod sig smukke hjem som bunker af værdiløst bras. Den dødbringende Katrina kastede kroppe som strøelse langs motorvejen.
Da Katrina sluttede sin dødelige mission, led Amerika under den værste katastrofe i sin historiske tid. Da jeg så, at tusinder af hjem var ødelagt, blev mine tanker ved med at gå tilbage til de Amerikanske bulldozere, der ødelagde de Jødiske hjem i Gaza-striben. Da jeg så tusinder og atter tusinder af USA's borgere, der var blevet evakueret fra deres jord, kunne jeg ikke lade være med at tænke på det Jødiske folks gråd, da de bogstaveligt talt tiggede om at få lov til at blive boende på deres jord. Men det Jødiske folk fandt ingen nåde i Amerika.
Uden nåde…”bulldozede” Katrina titusinder af boliger fuldstændigt. Og Katrina ”evakuerede” totalt den berømte by New Orleans. Hundredtusinder var hjemløse, hjælpeløse og uden håb. Den største fortrængning af Amerikanske borgere i historien opstod. Over 10.000 mennesker skønnedes døde. Over 400.000 arbejdspladser blev udslettet. Præsident Bush anmodede om 50 milliarder dollars fra Kongressen til den første runde af Katrinas dyre regning. Skønsmæssigt var Katrinas endelige regning på over 150 milliarder dollars.
De fleste reportere beskrev eftervirkningerne af New Orleans som værre end noget, de nogensinde havde set.
Kunne det muligvis være sandt, hvad der står skrevet?
Våger Herren virkelig over HANS eget lille Land...
"De siger: Lad os udslette dem som folk, så Israels navn ikke nævnes mere… Som ilden sætter skoven i brand, som flammen antænder bjergene, skal du forfølge dem med din storm og forfærde dem med din hvirvelvind.” Salm 83:5,15-16.