torsdag den 30. januar 2020

En besynderlig drøm fra 1993

Er en besynderlig drøm fra 1993 mon ved at gå i opfyldelse?

I efteråret 1993 lå jeg på en madras på gulvet og sov i Berlin. Jeg vågnede meget tidlig morgen efter at have haft en besynderlig drøm. En drøm så speciel, at jeg omgående greb notesbog og pen og skrev den ned. Drømmen står stadig meget tydelig i min erindring selv den dag i dag, næsten 30 år senere. Jeg har tidligere delt drømmen med andre, men det er ved at være en del år siden.

Drømmen var følgende:

Jeg befandt mig i en festsal på et prægtigt eventyrslot. Inde på slottet var der en masse mennesker fra hele Europa samlet til en kæmpe fest. Der var musik, der blev danset og drukket champagne. Alt syntes godt, men der var noget malurt i bægeret. Én gæst havde nemlig forladt festen, og det var værterne ikke specielt glade for. Det havde lagt lidt en dæmper på festen. I hvertfald hos dem der havde bemærket det.

I næste nu befandt jeg mig på øverste trappesten foran slottet, sammen med nogle andre. Pludselig kom en ridder i fuld rustning ridende på en hvid hest ind foran slottet. Han stod af hesten, gik selvsikkert op ad trappen, så de sammenstimlede veg tilbage og gav plads. Det var ham der tidligere havde forladt festen, som var vent tilbage, men ikke for at slutte sig til festen igen. Han gik ind på slottet, spurgte efter slottets herre og gik så hen til en nærmest usynlig dør skjult under en trappe. Han gik ind. Jeg fulgte i drømmen med som den observerende flue på væggen. Han kom ind i et mørkt rum. Der var et vindue, men der hang tykke gardiner og stjal lyset. Rummet var støvet og der hang spindelsvæv. Ind i rummet kom slottets herre, spurgte ridderen hvad han ville her? Uden at svare gik ridderen hen til en slags pengeskab. Han åbnede skabet og tog en stor sort sten på omkring 20 cm i diameter ud af skabet. Dette var stenen, som gav fundament for den store fest der foregik i balsalen på slottet. Denne prægtige og flotte sten, var årsagen til de alle ville være med til festen. Ridderen kylede stenen ned i gulvet, så den splintredes i tusindvis af stykker. Den viste sig bare at være af glas, og egentlig værdiløs. Slotsherren var rasende over ridderen havde afsløret ham, men kunne af en eller anden årsag ikke gøre ridderen noget. Han stod nærmest bare fastfrosset på stedet.

Ridderen gik herefter ud af rummet igen. Flere fra festen var stimlet sammen i slottets forhal. Ridderen fortsatte mod hoveddøren og ud, hvor han steg op på sin hest igen, imens nogle af gæsterne fulgte med ud til trappen og andre gik tilbage til festen i balsalen. Ridderen spurgte, om nogen ville med ham, for så var det nu. Tre personer, der repræsenterede hvert sit land, trådte frem og satte sig op på hesten bag ridderen. Jeg undrede mig, for jeg havde aldrig set 4 mand på én hest før.

Her sluttede drømmen.

Jeg vågnede og vidste instinktivt hvad slottet, den sorte sten, ridderen og hvem den ene af de tre der trådte frem, var. Desuden at de to andre, hørte til samme område, som ham den ene.

Slottet og festen repræsenterede Europa Unionen, eller EU som det også typisk kaldes. Alt ser fantastisk ud, og det var som at holde en gigantisk fest.

Ridderen var England, og den ene af de tre personer, var Danmark. De to andre tilhørte samme geografiske område, men på det tidpunkt hvor jeg havde drømmen, var Sverige og Finland dog endnu ikke blevet en del af EU. Det skete først 1995, efter en afstemning i efteråret 1994.

søndag den 10. september 2017

Hvornår blev Jesus født?

Hvornår på året blev Jesus i VIRKELIGHEDEN født?


Det forklarer Mark Biltz her. Ikke bare sådan cirka, men helt ned på dato i den jødiske kalender.






Tempelpladsen er ikke tempelpladsen...


Denne video er utrolig. Jeg skal kun meget kort opridse, hvad det er den fortæller.

Ved at gennemgå Skrifternes beskrivelse af Salomons tempel, altså de fysiske beskriver der indikerer dens placering, sammenholder disse med samtidige kilder fra øjenvidner og historikere som Flavius Josephus m.fl., viser det sig der aldrig har stået noget tempel på Tempelbjerget. Tempelbjerget var i stedet hjemsted for den Romerske hærs legion af 10.000 soldater + øvrigt personel.

Det RIGTIGE sted templet stod, var nogle få hundrede meter syd for Tempelbjerget. Et område der allerede er under jødisk besiddelse, men pga. man i generationer har fået overbevist sig selv om sandheden i løgnen, for at sige det sådan, så har man ikke kigget den anden vej.

Det betyder, at jøderne sådan set i morgen vil kunne starte genopførelsen af Templet hvor det retteligt bør være.

Jesus sagde også, at der ikke skulle være sten på sten tilbage af templet, hvilket stemmer dårligt overens med, at der er over 10.000 sten tilbage hvor man traditionelt har anset for at være en del af templet. Grædemuren er således en del af den romerske fæstning.

Hvorfor er templet så vigtigt for jøderne? Jøderne venter stadig på Messias - HaMassiac. De venter på en konge i sin fulde majestæt; ikke et skrøbeligt barn født af fattige forældre. De er dog overbevist om, at Messias ikke kan komme, før de har deres tempel bygget.

Genopbygningen af Templet vil dog også markere indledningen på trængselstiden.

lørdag den 9. september 2017

Åbenbaringen 12 - Kvinden på himlen



Det er snart den 23. september 2017. Dagen for Åbenbaringen 12 begynder at se sin opfyldelse. Lad os se på, hvad det præcist er, der skal ske. Jeg har indlejret en video af Robert Breaker (engelsk uden undertekst) der også forklarer meget af det. Videoen er fra december 2016. 

Og et stort tegn viste sig på himlen, EN KVINDE KLÆDT I SOLEN, MED MÅNEN UNDER SINE FØDDER OG MED EN KRONE AF TOLV STJERNER PÅ SIT HOVED.
v2 HUN SKULLE FØDE OG HUN SKREG AF SMERTE I SINE FØDSELSVEER.
v3 Og der viste sig et andet tegn på himlen, en stor ildrød drage med syv hoveder og ti horn og syv kroner på sine hoveder.
v4 Dens hale fejede en tredjedel af himlens stjerner bort og styrtede dem ned på jorden. Dragen stillede sig foran kvinden, der skulle føde, for at sluge hendes barn, så snart hun fødte.
v5 Og hun fødte en søn, en dreng, som skal vogte alle folkeslagene med et jernscepter. Og hendes barn blev bortrykket til Gud og hans trone.
v6 Men kvinden flygtede ud i ørkenen; dér har hun et sted, som Gud har gjort rede til hende, for at hun kan få sin føde dér i tolv hundrede og tres dage.
(Johannes Åbenbaring 12: 1-6)

I januar 2017 gled planeten Jupiter, også kaldet: "Kongeplaneten", ind i skødet på stjernebilledet Jomfruen. Her har den stået og cirkuleret i 9 måneder. Den 23. september 2017 glider Saturn ud mellem benene på Jomfruen, som i en fødsel.
At hun har Løvens 9 stjerner over sit hoved, og månen under fødderne og solen ved sit hoved er der intet nyt i. Det sker hele tiden. Dét, som er bemærkelsesværdigt her er, at hun netop denne dato, den 23. september 2017, for første gang i verdenshistorien iflg. NASA, så stiller de tre planeter: Mars, Merkur og Venus sig sammen med Løvens stjernebillede. 

1. Mosebog 1:14-15 skriver: "Gud sagde: »Der skal være lys på himmelhvælvingen til at skille dag fra nat. DE SKAL TJENE SOM TEGN, til at fastsætte festtider, dage og år, og de skal være lys på himmelhvælvingen til at oplyse jorden!« Og det skete;"

Lyset er solen, månen, stjernerne og planeterne. Disses formål er primært at tjene som tegn, altså et kommunikationsmiddel - IKKE gennem astrologi, hvor man tolker disse himmellegemers direkte indflydelse på den enkelts liv, men gennem astronomi, hvor man observerer disses bevægelser og tolker betydningen iht. Skriftens Ord.
Deres sekundære formål er at fungere til fastsættelse af fester - Det er de jødiske fester: Pesach (påske), Shavout (pinse), Rosh Hashanah (nytår), Yom Kippur, Sukkot (løvhyttefest), Hanukkah (lysfest) og dermed danne grundlag for en kalender. 
Først det tretiere formål er at være lys der oplyser jorden. Det formål vi typisk antager som det primære formål, for uden dette, intet liv. 

Hvad er det så med den drage??? Jeg har ikke lige nogen åbenbaring om hvad det præcist betyder, men lad os prøve at kigge på hvad nogle af nøgleordene betyder. Nogle gange kan de være oversat "forkert" så vi sidder og tager udgangspunkt i en forkert oversættelse.
Dragen beskrives i andre sammenhænge også som: "Dyret". Vi ved, at muslimerne selv betegner islam som: "dyret" eller: "dyret fra ørkenen"

"Rød" kommer af: "Pyrros", der iflg. Strong's også har noget med ild at gøre. Det kan altså både være den rødlige farve ilden har, men også have direkte noget med ild at gøre. 

"Hoved" kommer af: "Kephale", der ikke betyder hoved i fysisk forstand, men er mere i retningen af: "Overhoved", altså ligesom en chef er overhoved i en virksomhed, og manden er overhoved i familien, og en statsleder er overhoved for sin nation.
Den Arabiske Liga blev grundlagt af 7 nationer: Irak, Jordan, Libanon, Saudi-Arabien, Syrien, Egypten og Yemen. Jeg siger ikke dette som en konklusion, blot til efterretning. Hvis nogen vil studere dette nærmere, så blev Den Arabiske Liga grundlagt den 22. marts 1945, eller Nisan 8 5705 i den jødiske kalender.  

"Horn" kommer af: "Keras", der også kan oversættes til: "Hjælper" eller mere: "En modig/trofast hjælper". 

"Kroner" kommer af: "Diadema", der også anvendes om den turban den Persiske konge anvendte. 

"Foran" kommer af: "Enopion", kan også oversættes til: "I nærheden af" eller: "Overfor". 

"Sluge" kommer af: "Ketesthio", der både kan betyde fysisk at sluge, men i en metaforisk betydning også kan betyde, at øsle bort, sløse væk, spilde og sætte over styr. 

"Barn" kommer af: "Teknon" der litterært betyder barn/drengebarn, men metaforisk kan oversættes til tilhængere/tilbedere/dyrkere af visdom. 

"Jern septer" oversættes direkte, men er også et udtryk der anvendes om anvendelse af militær magt, brutal magt. 

"Bortrykket" kommer her af: "Harpazo" der betyder at blive fjernet mod egen vilje. 

At kvinden flygter ud i ørkenen, tolker jeg mest som at stjernebilledet Jomfruen forsvinder fra himmelhvælvingen igen og ørkenen skal her forståes som verdensrummet. Det er MIN tolkning. Her skal hun være i 1260 dage = 3,5 år. 

Med dette lille "studie" af hvad ordene OGSÅ kan oversættes til, så kan det måske give et billede af hvad det er Johannes mener. 

Det jeg umiddelbart får ud af det er, en gruppe af 7 overhoveder, det kunne være Den Arabiske Liga, og de 10 horn eller hjælpere, kunne være nogle af Den Arabiske Ligas øvrige 16 medlemmer. Hvad de 10 kroner/diademe (Persiske turbans) lige repræsenterer, ved jeg ikke. Et eller andet med Persien/Iran formoder jeg, men jeg skal være ærlig og sige, at jeg ikke ved hvad.
Hvis det at barnet bliver bortrykket til Gud har den metaforiske betydning, at visdommen fjernes, vil det betyde at rationalitet forsvinder og en form for vanvittige politiske beslutninger vil blive truffet. 

Bibelen taler om, at trængselstiden vil vare 2 x 3,5 år = 7 år, men også at de første 3,5 år ikke vil være at regne for noget særligt. De fleste vil ikke engang bemærke at være i denne. Det er de sidste 3,5 år der er den store trængsel. Hvis vi tæller tilbage til de første blodmåner i foråret 2014, så er det ca. 3,5 år siden.

Jeg skal IKKE sætte nogen dato for Jesu genkomst!!! Men tænk over dette...

[OPDATERING]

Der har i det seneste været en del skriverier, at såkaldte kristne nummerologer forudsiger jordens undergang den 23. september 2017. Dette er en gang fis i en hornlygte!!!
Bibelen taler tydeligt om Trængselstiden som en periode på to gange 3,5 år = 7 år, efterfulgt af en periode på 1000 år, populært kaldet Tusindårsriget på dansk, hvor Jesus skal regere nationerne i hele verden med et jernscepter, som det fremgår af både Åbenbaringen 12 og Salme 2 m.fl. Efterefter kommer en udefineret periode, kun defineret som: "Kort periode" inden Gud vælger at destruere jorden. Der vil altså fra nu af være MINDST 1000 år til en sådan hændelse.

I øvrigt: Hvordan kan man være kristen nummerolog??? De to ting går ikke i spænd med hinanden....

fredag den 24. juni 2016

Brexit - God ide eller Guds ide?

EU - Tanken om hele Europas lande og folkslag skal bindes sammen til en enhed; et fællesskab. Vi skal droppe vore nationale identiteter og istedet iklæde os en fælles Europæisk identitet.

Tanken om fællesskab og enhed kan lyde besnærende. Nogle antager også ideen for at være baseret på kristne værdier, men er det nu også sådan?

Fra et radikalt kristent perspektiv læner ordene om enhed og fællesskab sig op ad andre fraser vi anvender i kristne sammenhænge, men der ligger en perverteret tankegang bag. Tanken om, at forene landene og folkene til en enhed er ikke en Guds tanke!

På Babelstårnets tid, hvor alle folk havde fælles sprog og fælles kultur, men havde mistet Gudstroen, da begyndte man at ville manifestere sig op imod Gud. De bestemt sig for at bygge et tårn der ville strække sig helt ind i himlen. "Så sagde Herre: "Se, de er ét folk med samme sprog. Når de begynder at handle sådan, vil intet af det, de planlægger, være umuligt for dem.". (1. Mos. 11:6) Gud gav derfor folket forskellige sprog, så de ikke længere kunne kommunikere og de måtte opgive deres forehavende. Gud spredte folket over hele jorden.
Gud fastsatte landegrænser for de forskellige folkeslag (5. Mos. 32:8 og Apg. 17:26). Intet steds i Bibelen ophæver Gud denne inddeling. Faktisk fastholder han den stædigt, ved at have udpeget ét folkeslag som sit udvalgte: Jøderne.

Altså, at folkeslag er inddelt efter landegrænser efter kultur og sprog er en Guds ide. 

Kultur kendetegnes iflg. politologen og forfatteren Samuel P Hountington ved man har et fælles sprog, historie, traditioner, kultur og religion. Hountinton kalder disse for civilisationer.
Europa har ikke et fælles sprog, selvom man prøvede i begyndelsen af 90'erne at indføre Esperanto som et nyt fælles sprog, lykkedes det aldrig rigtigt. I dag har EU hele 24 officielle sprog.
Vores fælles historie består mere i at bekrige hinanden, end egentlig fælles harmoni. 
Fælles traditioner har vi heller ikke meget af. Faktisk er traditionerne mellem nord, syd, øst og vest så forskellige, at de ikke kan betegnes som værende fælles. 
Vores kulturelle tilgang er så forskellig fra hinanden, at ikke mange danskere vil kunne sige de deler fælles kultur med sydeuropæere eller østeuropæere. Sydeuropæere anses for dovne, mens østeuropæere anses for kriminelle. Vi anser os selv for at være den flittige dreng i klassen, som alle bør se op til.
Religionen er også fragmenteret. Overordnet set har vi ganske vist den kristne kulturarv til fælles, men i sydeuropa er det i den katolske udgave med paven i spidsen. I den nordlige del af Europa er det den evangelisk-lutherske reformatoriske udgave med individet i spidsen. På de britiske øer er det den anglesaksiske kirke, der mere er et politisk brud med katolicismen, end et teologisk brud. I øst er det den ortodokse kirke, som er en anden variant af den romersk-katolske kirke. Så ikke engang i religionen har vi kunnet blive enige.
Vi har altså en så temmelig forskellig tilgang til de parametre, som Hountington udpeger der identificerer en fælles civilisation, eller identitet om man vil, at man næppe kan tale om en fælles enhed.

Gennem historien har der været mange forsøg på at samle flere kulturer og nationer under fælles ledelse. Enten frivilligt eller gennem tvang og undertrykkelse. Nogle har overlevet kort tid, andre længere, men fælles for dem alle er, at de er gået til grunde igen. Nogle vil måske påpege USA som et modbevis, men USA er lidt en joker i denne kontekst. USA består primært af efterkommere af immigranter, der rejste til landet for få århundreder siden. De har således ikke en tusindårig historie, der knytter sig til et geografisk område. Alligevel er USAs eksistens, som vi kender den i dag, truet.

Lige siden Babels fald, har mennesket og satan søgt at genetablere det, som Gud valgte at sætte en stopper for. Vi bygger tårne/skyskrabere, som symbol på menneskets overlegenhed. Vi søger at genforene hvad Gud splittede op, for hvis dette lykkes, vil intet være os umuligt.
Denne viden er der kun én der kan have. Én, som selv var tilstede da Babel faldt og sprogene forvirrede folkene og folket blev spredt over jorden. Denne ene er han, som gjorde oprør mod Gud: Lucifer, eller Satan.

Islam er mere en ideologi, end det er en religion. Den grundlæggende målsætning i islam er ligeledes, at samle hele verden under én ledelse og under ét sprog. Det sprog er ikke engelsk, men arabisk. Islam dækker sig under et religiøst ansigt, og derfor møder den ikke samme politiske modstand fra EU, som hvis den var kommet i skikkelse af en ny politisk ideologi.

Jeg finder intet bibelsk belæg for, at det er imod Guds Ord, at handle med hinanden på tværs af grænser og kulturer, men at nedbryde grænserne og forsøge at samle disse til én enhed og som ét folk, er der ikke bibelsk belæg for.

EU må derfor betragtes som værende en humanistisk god ide, men det har aldrig været en Guds ide. Der imod må Brexit mere anses som værende en tilbagevenden til det kristne fundament og Guds ide.

lørdag den 16. maj 2015

Græsk vs. Hebræisk

Mange teologer, bibellærere, præster og undervisere i Bibelske tekster henviser ofte til den græske tekst. Hvorfor?

Det, som typisk kaldes Det Nye Testamente er skrevet på græsk, da det var skriftssproget på den tid. Det talte sprog fra imidlertid aramæisk, som er en variant af hebræisk.

Det som jeg så stiller spørgsmålstegn ved er, om græsk er den bedste grundtekst at henvise til?

Som dansker skriver og tænker jeg på dansk, even if I write in english, oder deutch (også selvom jeg skriver på engelsk, eller tysk). Hele min kulturforståelse er dansk, ligesom også mine udtryksformer er danske.

Vi danskere har udtryk og vendinger, som ikke umiddelbart kan oversættes til andre sprog, uden de mister deres betydning eller forståelse. F.eks. når vi beder en anden "at rende og hoppe". Hvis en oversætter ikke kender dybden i betydningen af dette, vil sætningen bliver oversat direkte ti: "to run and jump". Modtageren vil stå uforstående, og vil så efterhånden selv begynde at tillægge en tolkning af udtrykket for, at give det mening og forståelse. Det kan måske ende med at handle om en særlig motionsform, måske endda tolkes som en variant af hækkeløb.

For nogle år siden havde vi besøg i vores kirke af en prædikant fra udlandet. Han havde selv medbragt en tolk - ikke en særlig dygtig tolk, men det vidste han jo af gode grunde ikke. I sin tale brugte han et billedsprog med "Fine China". Tolken fik det oversat til: "Fint kinesisk" uden en uddybende forklaring, med det resultat, at tilhørerne der ikke kendte udtrykket mistede halvdelen af budskabet, idet de ikke forstod at hans billedsprog handlede om old-kinesisk porcelæn af helt særlig, men skrøbelig, kvalitet.
Samme prædikant brugte også udtrykket: "High five". Altså om det med at slå en hånd sammen med en anden i strakt arm. Tolken fik det oversat til: "Fem høje", og tilhørerne sad lettere forvirrede og kiggede på hinanden... Hvad er det for nogle høje han taler om? Er det gravhøje?...

Et sted hvor vi ser hvordan oversættere har smittet en fejloversættelse af på hinanden, er i beretningen om Peters forådelse af Yeshua i Lukas 22 v.60. Fejlen her består i, at der ikke fandtes høns i Jerusalem på det tidspunkt. Høns blev anset for at være urene dyr. "Hanen" der galede var altså ikke en hane fra et hønsehold. "Hanen" var et øgenavn der blev anvendt om præsten der kaldte til morgenbøn. Dette udtryk forstod disciplene, for både de og Yeshua var en del af samme kulturforståelse, mens vi har tolket det bogstaveligt.
Har det nogen betydning, kan man så spørge? Ikke i dette eksempel, men der er andre eksempler hvor det har haft stor betydning for misforståelse af teksten og budskabet.

Et andet sted hvor forskellen kommer særligt til udtryk, er hvor Yeshua i Åbn. 1 v.8 siger: "Jeg er alfa og omega..." Græsk er et lineært sprog, altså hvor alfabetet skrives lineært, er hebræisk cirkulært, hvor det første bogstav (Aleph) hænger sammen med det sidste bogstav (Tav). Den græske udgave kan da tolkes til: "Jeg er begyndelsen og slutningen", mens den hebræiske udgave kan tolkes til: "Jeg er uden begyndelse og uden ende". En ganske anderledes og mere sigende oversættelse, som også bekræfter at Gud altid har været og altid vil være.

Det er altså vigtigt at man kender nuancerne i det sprog der oversættes fra, men ikke blot det, man må også kende kulturbaggrunden hos forfatteren.

Det, som jeg prøver at sige er: Blot fordi man skrev på græsk, var forfatterne på Det Nye Testamentes tid jøder af kultur og forståelse. Det betyder, at den mest reelle grundtekst man tager udgangspunkt i, ikke bør være græsk, men hebræisk.

onsdag den 7. januar 2015

Grenen og træet

En af de ting, som jeg har gået og spekuleret på siden nytåret er, at vi kristne i stor stil går og venter på jøderne konverterer over til kristendommen. Indtil dette sker har mange en lidt distanceret forhold og holdning til jøderne. Jo, Bibelen siger vi skal bede for Israel og Jerusalems fred, fint nok, men ligefrem til at begynde at dykke ned i og undersøge jødedommen, de hebræiske skrifter mv. er et alt for voldsomt skridt for mange. Argumenter som: "Bibelen er hævet over nationen Israel og over jøderne som folk" er et af dem jeg har hørt.

Det vil komme som et chok for mange kristne, at Jesus faktisk var jøde og ikke gik under navnet Jesus, men Yeshua eller Yehoshua. Yeshua var rabbiner, som betyder lærer.

Drengebørn skulle på Yeshuas tid lære 1. Mosebog uden ad inden 6-års alderen. Når de nåede 12 år skulle de kunne hele Torahen (1.-5. Mosebog) udenad. Her blev de afhørt af de skriftslærde, og de skulle stille spørgsmål til disse, gerne vanskelige spørgsmål, for at vise de ikke blot havde lært udenad, men også forstod hvad de havde lært.
De dygtigste blev taget i rabbinerskole, hvor de studerede Torahen (loven) og Tawnak (profeterne), samt historierne mv. Klarede man ikke dette måtte man vende tilbage til sit fædrende fag.
I en alder af ca. 30 år var man udlært rabbi. Som rabbi skulle man gå ud og finde sig nogle disciple, som man kunne oplære i skrifterne.

Yeshua fulgte altså ned til mindste detalje traditionen for jødiske drengebørn.

En ting, som jeg er blevet undervist i gennem hele mit liv er, at loven ikke er gældende mere. Kristne ser bort fra loven, bortset fra de 10 bud. Men er dette nu også korrekt?

Mathæus 5 v.18-19:
"Sandelig siger jeg jer: Før himmel og jord forgår, skal ikke det mindste bogstav eller en eneste tøddel forgå af loven, før alt er sket. Den, der bryder blot ét af de mindste bud og lærer mennesker at gøre det samme, skal kaldes den mindste i Himmeriget. Men den, der holder det og lærer andre at gøre det, skal kaldes stor i Himmeriget."

Kristne har glemt, at vi er en gren, som ikke hører til på træet, men som er blevet indpodet ved troen. Vi er ikke stammen; det er jøderne - Guds udvalgte folk. De kristnes opførsel overfor jøderne er hovmodig. Vi er nødt til at ydmyge os og bede om tilgivelse. Ikke blot til Gud, men også til jøderne som folk.

1. Korintherbrev 13 v.9:
"For vi erkender stykkevis, og vi profeterer stykkevis"

1. Mosebog 48 v.10:
"Israels øjne var svækkede af alderdom, så han ikke kunne se."

Ifølge messianske lærere hænger disse to vers sammen. Vort syn er begrænset. Jødernes syn er begrænset og de ser ikke Yeshua som den han er: Ha'Massiac (Messias). Kristnes syn er begrænset, og de ser ikke Yeshua som den han er: Jøden Yeshua.

Den side, som først ydmyger sig, vil være den side som får hele billedet at se.