Et af de spørgsmål, som jeg synes er lidt interessant er: Hvis vores ånd og sind kommer til himlen når/hvis vi dør, hvorfor er det så, så vigtigt med legemets genopstandelse???
Min umiddelbare tanke, uden at have studeret emnet nærmere er, at Gud i begyndelsen skabte alt fuldkomment. Herunder også mennesket med ånd, sjæl OG legeme.
1. Mosebog 1 v.31
"Gud så alt, hvad han havde skabt, og han så, hvor godt det var. Så blev det aften, og det blev morgen, den sjette dag."
Legemet blev ødelagt af syndens indtrængen i verden, og dermed blev det fuldkomne ødelagt eller besmittet og dermed ikke længere fuldkomment.
Så hvis Gud mener, at for at mennesket er fuldkomment, skal det bestå af 3 dele: ånd, sjæl OG legeme, vil mennesket ikke være fuldkomment før det består af alle tre elementer. Så hvis de døde kun består af ånd og sjæl, vil de ikke være fuldkomne.
Men da vort jordiske legeme er besmittet af syndens kraft, kan dette ikke gå ind for Gud i Hans fuldkommenhed, derfor er det Bibelen så siger, at når Jesus kommer igen og de hellige som har taget imod Hans frelse bortrykkes til luften, da skal vore legemer FORVANDLES.
1. Korintherbrev 15 v. 50-55
"Men det siger jeg jer, brødre: Kød og blod kan ikke arve Guds rige, og det forgængelige arver ikke det uforgængelige. Se, jeg siger jer en hemmelighed: Vi skal ikke alle sove hen, men vi skal forvandles, i ét nu, på et øjeblik, ved den sidste basun; for basunen skal lyde, og de døde skal opstå som uforgængelige, og vi skal forvandles. For dette forgængelige skal iklædes uforgængelighed, og dette dødelige skal iklædes udødelighed. Og når dette forgængelige har iklædt sig uforgængelighed og dette dødelige iklædt sig udødelighed, da vil det ord, der er skrevet, være opfyldt: Døden er opslugt og besejret. Død, hvor er din sejr? Død, hvor er din brod?"
Læs i øvrigt også fra vers 35 og resten af kapitlet.
Forvandles fra og til hvad? Forvandles fra syndige legemer til fuldkomne legemer, som ikke er besmittet med synden. Eller som Paulus skriver, så forvandles vi til uforgængelige legemer. Det vil sige, at legemerne ikke kan dø. Døden har ingen magt over disse legemer.
Dette var (foreløbigt) mit indspark om dette emne.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar