Guds kalender - Bibelens hebræiske rødder

I dag er det den 1. januar 2014. Et nyt år er skudt i gang. Må jeg benytte anledningen til, at ønske dig Godt Nytår.

Jeg synes også, at dagen vil være særdeles oplagt til at se på et aspekt, som vi måske ikke så ofte har vort fokus på: Guds kalender og forstå de hebræiske rødder



Først skal nogle grundlæggende forståelser på plads.

Kalendere

Den kalender, som den vestlige verden følger, er den såkaldte Gregorianske kalender, indstiftet af Pave Gregor XIII i 1582. Den Gregorianske kalender bygger på den Julianske kalender, som blev indstiftet af Julius Cæsær 46 f.kr. Den Julianske kalender har en årslængde 365,25 dage,  men i 1500-tallet var der opstået en afvigelse på 10 dage.
Den Julianske kalender havde skudår hvert år, som var deleligt med tallet 4. Den Gregorianske kalender har også skudår hvert 4. år, dog år som er delelige med tallet 100 ikke skudår. Dette skete f.eks. i år 2000.
Den Gregorianske kalender blev indført i Danmark 1. marts 1700.
Både den Julianske og den Gregorianske kalender er baseret på solen.

Muslimernes kalender er tilsvarende baseret på månen. Om man vil, kan man føre parallellen, at islam bygger på mørket.

Jødernes kalender er baseret på BÅDE solen OG månen. Det gør, at jøderne indskyder en hel måned i kalenderen 7 gange på en tidsperiode på 19 år. Det er denne kalender, som Gud har givet jøderne at følge, og udfra hvor Han har fastlagt nogle årlige fester, eller helligdage om man vil, som jøderne skal følge.

Guds fester

Vores danske kalender indeholder både religiøse og kulturelle helligdage. F.eks. er påske, pinse, palmesøndag religiøse helligdage, mens 1. maj, Grundlovsdag og Store Bededage ikke markerer specifikke religiøse helligdage. Store Bededag var en sammenlægning af over 200 mindre religiøse katolske helligdage 27. marts 1686 af biskop Hans Bagger.

Når vi studerer profetierne i Bibelen, er vi derfor nødt til at se deres opfyldelse udfra denne kalender og helligdage, Guds fester, som er indstiftet i denne kalender. Ellers giver profetierne ikke den mening og åbenbaring, som vi ellers vil kunne få.

1. Mosebog 1 v.14:
"Gud sagde: "Der skal være lys på himmelhvælvingen til at skille dag fra nat. De skal tjene som tegn til at fastsætte festtider, dage og år".

Ordet "De" refererer til lysene på himmelhvælvingen: sol, måne og stjernerne. Ordet kommer af det hebræiske ord: 'owth, og betyder: tegn, signal, banner, advarsel, ihukommelse og særligt kendetegn.

De er altså skabt først og fremmest til at være en kommunikationslinje mellem Gud og os.

Så, at ignorere Guds kommunikationslinje svarer til, at du beder din arbejdsgiver sende dig en arbejdsplan. Han sender den med posten, men du åbner ikke postkassen, da du forventer at modtage det pr. e-mail. Så klager du til arbejdsgiveren, at han ikke har givet dig information om hvornår du skal på arbejde. Men han har faktisk allerede givet dig dette, du har bare ikke åbnet postkassen.

Hvis vi ser nærmere på ordet, som til dansk er oversat til: "Festtider", så kommer det af det hebræiske ord: "Mow'ed" og betyder faktisk i større grad: Aftalt tid, aftalt møde, aftalt mødested.

Så de (sol, måne og stjernerne) er skabt til at fastlægge og signalere aftalte mødetidspunkter med Gud.

Så for at forstå Bibelen, må vi sætte os ind i Guds kalender og kommunikationsmetoder.

Gud har givet jøderne 7 fester, som er Hans (Guds) fester, som jøderne SKAL holde:

• Pesach (Påske)
• De usyrede brød
• Førstegrøden
• Shavout (Pinse)
• Rosh Hashanah (Basunernes Fest)
• Yom Kippur (Omvendelsesdagen)
• Sukkot (Tabbernaklets fest, også kaldet: "Løvhyttefesten")

Guds helligdage historisk

Guds Fester er altså mærkedage, som markerer profetiske begivenheder. Hvis ikke man kender den jødiske kalender og Guds fester, mister man perspektivet i at se, hvornår profetierne bliver opfyldt.

Fasten i den 10. måned - 10. Tehvet
Dette var dagen hvor Nebukanesar omringede Jerusalems mure. (Det som sker efterfølgende, er så i det nye år, så dermed fortsætter beretningen ifm. fasten i den 10. måned - 10. Tahvet). 2. Kongebog 25.

Fasten i den 4. måned - 17. Tammuz
Dette var også dagen, hvor jøderne i ørkenen tilbad tyrekalven af guld (2. Mosebog 32). Denne dag har siden været en forbandet dag i den jødiske kalender.
Dette var dagen, hvor Nebukanesar brød gennem Jerusalems mure.
Dette var også dagen, hvor Romerne brød gennem Jerusalems mure 600 år senere.
I 2007 blev Israel også angrebet af raketangreb fra Libanon.

Fasten i den 5. måned - 9. Av

På denne dag var det, at de 9 spioner Joshua havde ladet sende ind i det forjættede land, kom tilbage med rapport om de ikke kunne indtage landet på grund af kæmperne i landet. Så også denne dag har været en forbandet dato i jødisk historie.
På denne dag ødelagde Nebukanesar templet i Jerusalem og fangede Gedalja.
Sekshundrede år senere, så samme dato, ødelagde Romerne templet.
I 1290 blev alle jøderne udvist af england på denne dato.
I 1492 blev jøderne udvist af spanien på samme dato.
1. Verdenskrig startede på denne dato.
Hitlers dekleration om henrettelse af jøderne var på denne dato.
I 2005 ved solnedgang blev Gaza-striben evakueret og givet til Palæstinenserne på denne dato.

Fasten i den 7. måned - 2. Tishri
På denne dag blev Giliad dræbt.

Hvis ikke man kender Guds kalender, så vil man ikke opdage denne sammenhæng mellem hændelserne i verden der har med jøderne at gøre og Guds dage.

Basunernes Fest

Basunernes fest, er den eneste fest, som ligger på den første dag i en ny måned i følge den jødiske kalender. De usyrede brøds fest blev markeret af en fuldmåne. Også Sukkot - Tabbernaklets fest - var markeret af en fuldmåne.

Da jøderne var spredt, f.eks. ført bort til Babylon, vidste jøderne dér ikke hvornår det var Rosh Hashanah - Basunernes Fest, da der ikke var en fuldmåne at gå efter. Så for at signalere denne dag, tændte jøderne der stadig var tilbage i Israel, bål på bjergtoppene og på denne måde sendte signal til de som var i eksil, at nu er det tid for at fejre Rosh Hashanah. Men da der kunne gå det meste af en dag, inden signalet var nået frem, ville det være forsent. Derfor strakte denne dag sig over 2 dage. Også kendt som: "Den lange dag".
Da, det blev holdt den første blev den også kaldt dagen hvor "Ingen kendte dagen eller timen" kom.

Så når Jesus siger, at "Ingen kender dagen eller timen", så fortæller han inddirekte, at Han kommer igen på Basunernes Fest.

Det, som er blevet oversat til: "Basun" på dansk, eller "Trumphet" på engelsk, er egentlig det jødiske: "Shofar", som er et vædderhorn. For ikke at forvirre begreberne, fastholdes begrebet 'basun' på dansk.

På Basunernes Fest blæses der i hornene med 3 forskellige lyde, som blæses hver 3 gange:

Tekiah - Som er et langt blæs.
Shevarim - Som er 3 korte blæs.
Teruah - Som er 9 små blæs i korte sekstioner

Denne serie blæses 11 gange, altså i alt 99 gange. Herefter blæses den 1 gang, gang nummer 100, hvor der blæses igennem. Dette sidste blæs kaldes også "Guds Basun".

Så når Jesus siger, at det er når Guds basun lyder, så fortæller han direkte, at Han kommer igen på Basunernes Fest når det sidste blæs - Guds basun - lyder. 

Rosh Hashanah - Basunernes Fest - falder følgende:

25. - 26. September 2014
14. - 15. September 2015
03. - 04. oktober 2016

Kilder:
El Shaddai Ministries
Bibelselskabet.dk
BlueLetterBible.org
goisrael.com
Youtube