mandag den 30. december 2013

Kender du din skæbne?

Når du læser dette, vil du måske sidde og tænke: "Hvad har du røget/drukket?", eller måske, at jeg nu må være moden til indlæggelse...

Det kan også være, at dette netop er hvad du har ventet på at høre...

Bibelen, som vort lands værdier oprindeligt er bygget på, ser i denne tid profetierne gå i opfyldelse. Dette er ikke blot en bog med interessante historier og med en god morale. Det er en bog, som er Guds røst til os mennesker. 

Johannes Evangeliet 3 v.14-21:
"Ligesom Moses løftede kobberslangen op og satte den fast på en stang ude i ørkenen, og de, der så hen på den, reddede livet, sådan skal Menneskesønnen løftes op, så enhver, der ser hen til ham og tror på ham, vil få det evige liv. Gud elskede nemlig verden så højt, at han gav sin eneste Søn, for at enhver der tror på ham, ikke skal gå fortabt, men få det evige liv. Gud sendte ikke sin Søn til verden for at dømme verden, men for at verden gennem ham kunne opleve frelse. De, der tror på ham, bliver ikke dømt. Men de, der ikke tror på ham, er allerede dømt, for at de har nægtet at tro på Guds egen Søn. Dommen kommer som følge af menneskers egne valg. Da Lyset kom ind i verden, valgte de nemlig mørket frem for lyset. Det gjorde de, fordi deres handlinger var onde."

Mennesket havde valgt ondt. Dette er fravalget af Gud. Har du valgt Gud fra, har du valgt det onde, siger Bibelen. Straffen for dette er døden, siger Gud. Ikke blot bare at dø, men ikke en forfærdelig død: Helvede. Men Gud stopper ikke engang her, for i sidste ende, skal selve Helvede ende i et endnu værre helvede: Ildsøen. 
"Jamen, jeg tror ikke på det, som jeg ikke kan se," siger du måske. Til det vil jeg svare: Læs mit indlæg: Jeg tror ikke på helvede. 

Men Gud elsker DIG og mig så meget, at han var villig til at ofre sin søn; en del af sig selv, for at anlægge en vej, så du kan gå uden om helvedet. Denne vej er Korset på Golgata. 

Romerne 3 v.23:
"Alle har jo svigtet og lever ikke op til Guds ideal."

Og hvad er så synden vi har gjort?

Johannes Evangeliet 16 v.8-11:
"Når Helligånden kommer, vil han afsløre folks forkerte opfattelse af synd, retfærdighed og dom. Deres synd er, at de ikke tror på mig. Det er retfærdigt, at jeg går til Faderen, og I derfor ikke længere kan se mig. Dommen består i, at denne verdens fyrste er dømt."

Jesus, Guds søn, kom til jorden, blev et menneske for at påtage sig den straf, som vi mennesker fortjener. For at kunne sone vores skyld, var det nødt til at være et menneske uden synd i sit liv. Jesus er det eneste menneske, som har klaret dette. Derfor er han også den eneste, som kan udføre den forsoning mellem dig og Gud, som er behov for. 

Så Jesus kom til jorden. Levede et syndfrit liv. Blev kendt skyldig på falske anklager og dømt til døden på et kors. Men inden måtte han igennem en brutal tortur. Altsammen for DIN skyld. Det ville ellers være den mest retfærdige straf til dig. Men Jesus tog den på sine skuldre. 

INGEN anden end du selv, kan foretage dette tilvalg. Dine forældre eller nogen anden, kan tage valget på dine vegne. KUN du selv. 

Gud har ikke skabt helvede til menneskene, men pga. vi vælger ondt i stedet for godt, og fravælger Ham, så har Han ikke andet valg, end at sende os denne vej. For Gud kan ikke have synd i sin nærhed.

Kristne tror IKKE på, at de er syndfrie. Tværtimod! Vi erkender, at vi er syndige, MEN vi har valgt at tage imod den frelse som Gud har tilbudt os, på trods af vor syndighed. Prisen for dette er, at vi dagligt arbejder på, at undgå den syndige natur og når vi falder i, at vi så beder om tilgivelse for dette.  Så kristne er faktisk blot mere selverkendende om egen svaghed, end andre er. 

Johannes Evangeliet 1 v.12:
"Men dem, der tog imod ham, dem, der troede på ham, dem gav han ret til at kalde sig Guds børn."

Romerne 10 v.9-10:
"Hvis du ærligt kan sige: "Jesus er herre i mit liv", og hvis du i dit hjerte tror på, at Gud oprejste Jesus fra de døde, så får du det evige liv. Gud accepterer og giver evigt liv til alle, som i deres hjerte tror på Jesus, og som med munden bekræfter deres tro."

For at opnå frelse og/eller evigt liv, kæmper mennesker med alverdens hudpleje produkter, meditation, alverdens religioner, filosofier og ideologier, gode gerninger mv. Mennesket stræber efter udødelighed. Så, for at få del i frelsen, har Gud valgt den mest dåragtige løsning: Du kan ikke arbejde dig til den. Du kan intet gøre i dig selv, for at opnå dette. Det handler om at tro!

Hvad er så tro?

Hebræerne 11 v.1:
"Hvad er tro? Tro er grundlaget for vores håb, en overbevisning om ting, der ikke kan ses."

Så tro handler om du er overbevist om noget du ikke kan se! 

Det "eneste" du behøver at gøre er, at bekende med din mund og tro i dit hjerte, at Jesus er Herre. Tro på Gud oprejste ham fra de døde. For DIN skyld!

Dette er hvad du skal gøre for, at tage imod frelsen! 

Hvis du ønsker at følge mit råd her, så bed denne bøn:

Gud, jeg erkender jeg er en synder og fortjener at blive straffet. Jeg har levet med fravalget af dig i mit liv. Tilgiv mig at jeg har unddraget mig fra dig. Jeg tror på, at du sendte Jesus Kristus til jorden. At han døde på korset for min skyld og genopstod igen. Jeg tager imod din frelse og gør Jesus Kristus til Herre i mit liv fra i dag af. Tak, at jeg må kaldes dit barn. Amen!

Hvis du har bedt denne bøn, og ment den af hele dit hjerte, da er du blevet frelst. Du har fået indskrevet dit navn i Livets Bog, som Bibelen siger det.


Næste skridt

Begynd at læse i Bibelen. Har du ikke en, så kan du finde en online udgave på Bibelselskabets hjemmeside her.

Du kan også finde en oversættelse til Hverdagsdansk lige her. Hvis ikke du er vant til at læse det sprogbrug Bibelen har, vil dette muligvis være lettere at forstå. Det er fra denne oversættelse, jeg har hentet skriftstederne i dette blogindlæg.

Det næste skridt du bør foretage dig, er at finde en kirke, som er levende og fulde af mennesker som TROR på dette. For troen er som en plante. Den skal vandes og gødes for at kan vokse.

Hvis du fravælger dette, og fortsætter at følge dine egne vegne, så har du også selv valgt din skæbne...

The Passion of the Christ

Herunder er filmen "The Passion of the Christ". (Jeg må advare om, at der er meget stærke scener i filmen).





Den dag, dommen kommer, så sig ikke til mig, at jeg ikke har bragt dig budskabet om frelsen. Men valget er dit, og dit alene!!!


Bibelens fremtidsprofetier i kort resumé:

Bibelen fortæller en masse om hvad som skal ske i fremtiden, men også om hvad som er sket i fortiden. Noget kan være vanskeligere at forstå, end andet. Det afhænger af din kendskab til Bibelens ord, samt dit kendskab til historiens gang. 

Denne blog har sit fokus på det, som Bibelen fortæller skal ske. Og i disse dage ser vi MEGET af det gå i opfyldelse. 

Det næste store Bibelen profeterer er, at Kristus vil hente de som tror på ham og har taget imod hans frelse. De vil på et mikrosekund blive fjernet her fra jorden. Dette kaldes: Bortrykkelsen.
Bibelen profeterer også, at mange, som kalder sig kristne, ikke vil blive taget med. Kun de, som her fuldt overgivet til Ham, vil blive bortrykket. 
Hvornår skal dette ske? Bibelen sætter ikke en dato, men fortæller om nogle tegn som vil ske på himlen og jorden. Det kan du læse mere om i bloggen. 

Dette tyder på at ske i 2014 eller 2015. 

Hernæst vil det, som Bibelen kalder Trængselstiden begynde. Det er 7 år, eller 2x 3,5 år (= 2x 1260 dage). De første 3,5 år vil være hårde. En mand, som Bibelen kalder Antikrist (og som islam kalder Mahdi) vil træde ind på verdensscenen. Han vil indgå en fredsaftale mellem muslimerne og jøderne. Efter de første 3,5 år, vil han bryde fredsaftalen med jøderne, og den værste hollocaust verden til dato har set, vil gå igang. Under 2. verdenskrig blev 1/3-del af jøderne dræbt. I den kommende, vil det blive 2/3-dele. Hertil også mennesker, der siden bortrykkelsen har taget imod frelsen i Kristus, i hobetal. 
Han vil prøve at underlægge sig hele verden, men det vil kun lykkes ham at sætte sig på 25% af jordens lande. 
For at købe og sælge, vil det blive kravet om at tage det, som Bibelen kalder Dyrets mærke. Det vil højst sandsynligt være en erklæring/identifikation om tilhørighed til islam. Hvis man påtager sig dette, siger Bibelen, at der ikke vil være nogen mulighed for at opnå frelse. 
Det hele vil kulminere i en gigantisk krig i det nordlige Israel. Netop som Israel synes at være ved at tabe krigen, vil Jesus selv komme vandrende ned i skyerne med alle himlens engle, samt alle de hellige som blev bortrykket før trængselstiden. 
Kristus vil gå til angreb mod antikrist, og udrydde hele den muslimske verden og -ideologi. 

Så hvis du fravælger Kristus i denne omgang, og oplever det som jeg her har beskrevet, så husk på dette og råb på Ham. Tag imod hans frelse, men vid det er med stor risiko for, at det også vil koste dig dit liv. 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar